Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del
Offentligt
2353826_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
12. marts 2021
I brev af 5. marts 2021 har Ulla Tørnæs (V) stillet mig følgende
spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 125
Vil ministeren oversende en oversigt over de midler, der er udmøntet til forskning i
lyset af covid-19? Oversigten bedes opgjort på specifikke projekter, der er støttet i
lyset af covid-19.
Svar
Der er i besvarelsen af spørgsmålet taget udgangspunkt i de midler, der har været
øremærket til corona-relateret forskning og innovation inden for Uddannelses- og
Forskningsministeriets område.
Regeringen har med opbakning fra Folketingets partier i foråret 2020 afsat i alt
150,3 mio. kr. fra til corona-relateret forskning og innovation. Heraf er 88 mio. kr.
tildelt som direkte tilskud til 19 corona-relaterede forskningsprojekter, som jeg
udvalgte i fællesskab med sundheds- og ældreministeren på baggrund af en
relevansvurdering fra sundhedsmyndighederne. Jeg har vedlagt en oversigt over
de 19 forskningsprojekter, jf. bilag 1. Oversigten blev offentliggjort på ufm.dk den
3. april 2020.
Regeringen fik med aktstykket desuden mulighed for at tildele midler til uddeling
igennem Innovationsfonden og Danmarks Frie Forskningsfond. Midlerne blev
udmøntet via fast track-ordninger til corona-relaterede forsknings-, innovations,
udviklings- eller demonstrationsprojekter samt til at understøtte hurtig og bred
skallering af nye løsninger. Danmarks Frie Forskningsfond fik tildelt 22 mio. kr. til
uddeling og Innovationsfonden fik tildelt 40 mio. kr. til uddeling. I tillæg hertil har
Innovationsfonden ekstraordinært udmøntet 50 mio. kr. til Covid-19- relaterede
Grand Solutions-projekter. En samlet oversigt over Danmarks Frie
Forskningsfonds bevillinger til corona-relaterede forskningsprojekter er vedlagt i
bilag 2, og en oversigt over Innovationsfondens bevillinger til corona-relaterede
forsknings-, innovations, udviklings- eller demonstrationsprojekter er vedlagt i bilag
3.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
[email protected]
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
213074
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om en oversigt over de midler, der er udmøntet til forskning i lyset af covid-19, til uddannelses- og froskningsministeren
2353826_0002.png
UFU vil blive orienteret om de foreløbige resultater af de projekter, der har
modtaget midler fra regeringens pulje på 150,3 mio. kr. til corona-relateret
forskning og innovation.
Det bemærkes afslutningsvis, at der desuden i regi af Sundhedsministeriet og de
private fonde er udmøntet midler til corona-relaterede forsknings- og
innovationsprojekter, ligesom der også kan være udmøntet yderligere midler til
formålet i regi af universiteterne og de offentlige fonde. Det har i lyset af den korte
frist ikke været muligt at indhente oversigter over alle de støttede projekter.
Med venlig hilsen
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Ane Halsboe-Jørgensen
Bilag:
Bilag 1: Oversigt over projekter som er tildelt midler direkte fra
uddannelses- og forskningsministeren
Bilag 2: Oversigt over projekter støttet af DFF
Bilag 3: Oversigt over projekter støttet af IFD
Side 2/2