Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 25. februar har udvalget efter ønske fra Astrid Carøe (SF) stillet mig føl-
gende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 116
”Vil ministeren oplyse, hvorvidt Venstres ambition om at skabe 7000 nye
studiepladser uden for de store studiebyer er realistisk indenfor den nærmeste
årrække, særligt set i lyset af, at VLAK-regeringens uddannelsesstationer ikke har
været i nærheden af et optag på 500-1000 studiepladser, som var ambitionen
tilbage i 2018 og den demografiske udvikling med mindre ungdomsårgange? Vil
ministeren i forlængelse heraf oplyse, hvor mange nye studiepladser ministeren
mener, er realistisk at få
oprettet?”
Svar
Venstres målsætning indebærer, at antallet af unge, der starter på en videregåen-
de uddannelse uden for de store byer, skal stige med 36 pct. inden 2025 (eksklu-
siv kandidatuddannelser). Det er min vurdering, at det vil være nødvendigt med
mere markante initiativer, end Venstre foreslår, for at indfri en målsætning i den
størrelsesorden.
Tidligere erfaringer har således vist, at det kan være vanskeligt at tiltrække stude-
rende til nye uddannelser uden for de store byer. For eksempel etablerede den
daværende regering i 2018 10 uddannelsesstationer uden for de store byer, hvor
der på trods af et etableringstilskud på i alt 160 mio. kr. ud over de almindelige
uddannelsestilskud, i 2019 blev optaget under 100 studerede.
Regeringen har høje ambitioner om at styrke uddannelsesmulighederne uden for
de store byer. Vi er meget bevidste om, at det vil kræve markante tiltag for at opnå
dette. Regeringen vil inden sommer præsentere et udspil med konkrete initiativer
og i den forbindelse vil vi også komme nærmere ind på den forventede effekt af
regeringens initiativer på uddannelseslandskabet.
24. marts 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
211488
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 1/1