Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del
Offentligt
2359422_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 22. februar har udvalget efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 108
Vil ministeren kommentere UFU alm. del
bilag 55 fra 20 organisationer med et
opråb om bedre forhold for elever og studerende med handicap i uddannelsessy-
stemet? Vil ministeren herunder redegøre for, om ministeren vil handle på de seks
indsatsområder, som organisationerne foreslår?
Svar
Der skal være gode muligheder for, at alle unge kan tage en uddannelse i Dan-
mark - det gælder også unge med et handicap, der selvfølgelig har meget at bi-
drage med til samfundet. Derfor ser vi fra regeringens side også løbende på, om
der er steder, hvor vi kan tage initiativ til at forbedre forholdene for unge med han-
dicap, så flere kommer godt igennem uddannelsessystemet og videre ud på ar-
bejdsmarkedet. De seks indsatsområder, som organisationerne fremhæver, taler
ind i det arbejde.
Indsatsområde 1:
Folketinget behandlede sidste år beslutningsforslag B 99 om en
helhedsorienteret studieplan for studerende med handicap. Det resulterede i en
beretning fra Uddannelses- og Forskningsudvalget, hvori et flertal pålagde rege-
ringen at undersøge, hvilke initiativer der kan tages for at mindske uligheden i
uddannelsessystemet for personer med handicap, hvor et initiativ f.eks. kan være
en helhedsorienteret studieplan. Regeringen forventer snart at have undersøgt
mulighederne for opfølgning.
Som regeringen også i forbindelse med behandlingen af B 99 gav udtryk for, er
det afgørende, at der kan findes lokale og individuelle løsninger på de videregå-
ende uddannelsesinstitutioner. Det kræver en høj grad af fleksibilitet, så institutio-
nerne sammen med den enkelte studerende bedst muligt kan håndtere de konkre-
te udfordringer, som et givent handicap giver og som også fungerer i den praktiske
virkelighed. En helhedsorienteret studieplan kunne være et eksempel på et værk-
tøj, som de videregående uddannelsesinstitutioner kan gøre brug af, hvis de i
samspil med den enkelte studerende vurderer, at det giver mening for dem.
Indsatsområde 2:
I forhold til SU-området mener regeringen, at det er fornuftigt, at
de grundlæggende krav i SU-systemet om heltid og studieaktivitet gælder alle
uddannelsessøgende, uafhængigt af et evt. handicap. Men der skal selvfølgelig
være plads til at blive syg, hvorfor SU-systemet giver mulighed for, at studerende
22. marts 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
210457
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om bedre forhold for elever og studerende med handicap i uddannelsessystemet, til uddannelses- og forskningsministeren
2359422_0002.png
individuelt kan søge om SU-tillægsklip svarende til forsinkelsen som følge af f.eks.
sygdom og flere gange for samme sygdom eller for et handicap, hvis der kan do-
kumenteres en opblussen eller forværring.
Indsatsområde 5:
Overvejelser om problematikker vedr. overgange indgår i flere
sammenhænge. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Børne- og Under-
visningsministeriet administrerer SPS-ordningen for hele uddannelsessystemet,
bl.a. ud fra et hensyn til at sikre smidige overgange. Den samlede administration
medfører bl.a., at ansøgningsproceduren i skiftet mellem en ungdomsuddannelse
og en videregående uddannelse i mange tilfælde lettes betydeligt, da styrelsen
allerede har adgang til den nødvendige dokumentation og tidligere bevilget støtte.
Desuden er ordningen og støtteformerne velkendte for elever og studerende i
forbindelse med uddannelsesskift. Styrelsen indgår leverandøraftaler, som går på
tværs af uddannelsesområderne, hvilket betyder, at elever og studerende, der har
fået bevilget et hjælpemiddel via SPS-ordningen, kan beholde dette, hvis de fort-
sætter på en anden uddannelse f.eks. efter en sommerferie. I Uddannelses- og
Forskningsministeriet indgår fokus på overgange endvidere i arbejdet med opfølg-
ning på B99.
Indsatsområde 3, 4 og 6:
Regeringen vil naturligvis fortsat gerne have en løbende
dialog om handicapområdet med både handicaporganisationer og elev- og stu-
denterorganisationer. Derfor vil Uddannelses- og Forskningsstyrelsen bl.a. som
opfølgning på det åbne brev have fokus på mere dialog om handicapområdet,
herunder en øget dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner. Det vil
være naturligt at
lokale handleplaner
kan være en del af dialogen, idet den nær-
mere tilrettelæggelse dog vil være op til institutionerne selv. På ungdomsuddan-
nelsesinstitutioner vil regeringen heller ikke lægge op til specifikke formkrav for
den lokale indsats for bedre vilkår for elever med handicap men har tillid til, at man
lokalt har bedst føling med, hvad der er behov for. Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet har som administrator af SPS-ordningen allerede i 2020 taget initiativ til
afholdelse af dialogmøder med bl.a. handicaporganisationerne. Møderne har dog
været udskudt på grund af covid-19 og vil i første halvår af 2021 blive afviklet i et
virtuelt format.
Endelig kan det oplyses, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet løbende arbej-
der på at sikre kendskabet til SPS-ordningen blandt elever/studerende og uddan-
nelsesinstitutioner. Bl.a. har styrelsen i maj 2019 relanceret hjemmesiden om SPS
(spsu.dk). Hjemmesiden har som noget nyt fået en indgang, der henvender sig
direkte til elever og studerende om mulighederne for støtte gennem SPS-
ordningen. Her kan elever og studerende f.eks. læse om, hvordan de søger SPS
og hvilke former for støtte, der er mulighed for at få. Styrelsen har ligeledes fået
udviklet en ’speed drawing film’ om, hvordan man søger SPS, hvis man skal starte
på en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. Filmen ligger på sty-
relsens hjemmeside og kan deles af uddannelsesinstitutioner og andre relevante
aktører, f.eks. har Sammenslutningen for Unge Med Handicap (SUMH) delt den
på Facebook.
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 2/2