UFO, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 22: MFU spm. om artiklen »Statsministeriet har fundet ulovlige ordrer om nedslagtning af mink – men nægter at udlevere dem« af 2. februar 2021

Udvalget for Forretningsordenen 2020-21
UFO Alm.del
Offentligt

Udvalget for Forretningsordenen 2020-21

UFO Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 19

Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

17. februar 2021

Forvaltningsretskontoret

Hanne Louise Jensen

2021-0032/23-0034

1810970

Besvarelse af spørgsmål nr. 19 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for

Forretningsordenen

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 19 (Alm. del), som Folketingets

Udvalg for Forretningsordenen har stillet til justitsministeren den 22. januar

2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mai Mercado (KF).

Nick Hækkerup

Rasmus Krogh Pedersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/10

UFO, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 22: MFU spm. om artiklen »Statsministeriet har fundet ulovlige ordrer om nedslagtning af mink – men nægter at udlevere dem« af 2. februar 2021

Spørgsmål nr. 19 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Forretningsor-

denen:

”Vil

ministeren kommentere henvendelsen af 20. januar 2021

fra jurist og offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen til Udvalget

for Forretningsordenen om aktindsigt i forbindelse med mink-

sagen, jf. UFO alm. del

–

bilag 63, og herunder give sin vurde-

ring af den omtalte brug af offentlighedslovens »generalklau-

sul« til at afskære aktindsigt i materiale, som ikke indgår i en

faktisk nedsat undersøgelseskommissions arbejde, men blot mu-

ligvis vil komme til at indgå i en senere undersøgelseskommis-

sions arbejde, samt sin vurdering af det beskrevne med hensyn

til forholdet til miljøoplysningsloven?”

Svar

Det fremgår af Oluf Jørgensens henvendelse af 20. januar 2021 til Folke-

tingets Udvalg for Forretningsordenen, at en række myndigheder har an-

vendt den såkaldte generalklausul i offentlighedslovens § 33, nr. 5, til at

afslå aktindsigt i dokumenter, som forventes at ville indgå i den kommende

granskningskommission, der skal undersøge forløbet vedrørende mang-

lende hjemmel til at udvide indsatsen med aflivning af mink til hele landet.

Oluf Jørgensen anfører i den forbindelse bl.a., at afslagene på aktindsigt til-

syneladende bygger på en generel formodning om, at aktindsigt vil skade en

kommissions undersøgelser. Dette er ifølge Oluf Jørgensen imidlertid ikke

sandsynliggjort, og afslagene bliver derfor

–

efter hans opfattelse

–

ikke be-

grundet konkret.

Oluf Jørgensen anfører endvidere, at myndighedernes afgørelser ikke tager

højde for, at det ikke

–

ifølge ham

–

er muligt at anvende generalklausulen

i offentlighedsloven til at undtage miljøoplysninger. Han anfører i den sam-

menhæng bl.a., at generalklausulen efter hans opfattelse falder helt uden for

kravet til udtrykkelige og præcise undtagelser i det EU-direktiv, som miljø-

oplysningsloven gennemfører. Han anfører også, at bestemmelsen i lov om

undersøgelseskommissioners § 31, hvorefter myndigheder skal have sam-

tykke fra en undersøgelseskommission, før myndigheden kan give aktind-

sigt i materiale, der indgår i kommissionens undersøgelse, ikke gælder for

aktindsigt efter miljøoplysningsloven.

Side 2/10

Det er sammenfattende Justitsministeriets vurdering, at det efter omstæn-

dighederne kan være berettiget at afslå aktindsigt i materiale, der må for-

ventes at ville indgå i den kommende kommissionsundersøgelse af forløbet

vedrørende aflivning af alle mink.

Det er endvidere Justitsministeriets vurdering, at hvis dokumenter, som må

forventes at ville indgå i den kommende kommissionsundersøgelse, måtte

indeholde miljøoplysninger, vil disse efter omstændighederne også kunne

undtages fra aktindsigt.

I begge tilfælde vil afslag på aktindsigt efter ministeriets opfattelse kunne

ske i medfør af den såkaldte generalklausul i offentlighedsloven.

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for Justitsministeriets vurdering af

de spørgsmål, som Oluf Jørgensens henvendelse til Udvalget for Forret-

ningsordenen giver anledning til.

Den 10. december 2020 tilkendegav et bredt flertal i Folketinget i et un-

derudvalg under Udvalget for Forretningsordenen, at der skal nedsættes en

kommissionsundersøgelse, som skal undersøge forløbet vedrørende mang-

lende hjemmel til at udvide indsatsen med aflivning af mink til hele landet.

Den 21. december 2020 afgav Udvalget for Forretningsordenen en beretning

om etablering af en undersøgelsesform med særlig parlamentarisk foran-

kring. Det fremgår af beretningen, at kommissionsundersøgelsen i det væ-

sentlige skal være underlagt samme bestemmelser som undersøgelseskom-

missioner efter lov om undersøgelseskommissioner.

Beretningen er vedlagt et kommissorium for en kommende kommissions-

undersøgelse af forløbet vedrørende aflivning af alle mink, som alle partier

med repræsentation i det nævnte underudvalg ifølge beretningen er enige

om. Det fremgår heraf, at kommissionen skal undersøge og redegøre for re-

levante myndigheders og ministres handlinger og involvering i tilknytning

til beslutningen i november 2020 om, at alle mink i Danmark skulle aflives

straks som led i indsatsen til bekæmpelse af covid-19, herunder bl.a. beslut-

ningsprocesserne i og imellem relevante myndigheder i perioden fra 4. no-

vember 2020 til 21. december 2020. På baggrund af undersøgelsen og rede-

gørelsen skal kommissionen bl.a. foretage retlige vurderinger til belysning

af, om der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til

ansvar.

Side 3/10

Lov om undersøgelseskommissioner (jf. lov nr. 357 af 2. juni 1999 med

senere ændringer) indeholder i § 4 en oplistning af de opgaver, som en un-

dersøgelseskommission, der er nedsat i medfør af loven, kan udføre. Det

følger af § 4, stk. 2, at en undersøgelseskommission kan få til opgave at

undersøge og redegøre for et faktisk begivenhedsforløb. Efter § 4, stk. 4,

kan en undersøgelseskommission også få til opgave at foretage retlige vur-

deringer til belysning af, om der foreligger grundlag for, at det offentlige

søger nogen draget til ansvar. En undersøgelseskommission kan dog ikke få

til opgave at foretage retlige vurderinger til belysning af spørgsmålet om

ministres ansvar. Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmel-

sen i § 4, stk. 4 (jf. lovforslag nr. L 3 fremsat den 8. oktober 1998), at for-

målet med en undersøgelseskommissions virksomhed i denne henseende vil

være at tilvejebringe et materiale, på hvilket grundlag anklagemyndigheden,

disciplinærmyndigheden mv. afgør, om sagen skal fremmes, navnlig ved, at

der rejses tiltale eller disciplinærforfølgning indledes.

Det følger af lovens § 5, stk. 1, at undersøgelseskommissionen efter samråd

med udspørgeren afgør, hvordan undersøgelsen skal tilrettelægges. Heri lig-

ger bl.a., at kommissionen selv afgør, hvilket materiale der skal indgå i un-

dersøgelsen, hvilke personer der skal afgive forklaring, hvad de pågældende

skal afgive forklaring om, herunder hvilket materiale personerne eventuelt

skal forholde sig til som led i forklaringerne, og i hvilken rækkefølge for-

klaringerne skal afgives.

Ifølge § 29, stk. 1, i lov om undersøgelseskommissioner gælder offentlig-

hedsloven, forvaltningsloven og ombudsmandsloven ikke for den virksom-

hed, som udøves af en undersøgelseskommission. Møder i en undersøgel-

seskommission foregår desuden for lukkede døre, jf. herved § 29, stk. 2.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i § 29, stk. 2 (jf.

lovforslag nr. L 3 fremsat den 8. oktober 1998), at en undersøgelseskom-

missions virksomhed bedst kan sammenlignes med den, som politiet udfø-

rer, og at politiets efterforskning ikke gennemføres i fuld offentlighed, idet

dette på afgørende måde vil svække efterforskningens effektivitet.

En undersøgelseskommission har desuden rådighed over, i hvilket omfang

der som led i aktindsigt skal være offentlighed omkring det materiale, der

indgår i undersøgelsen. Det er således fastsat i lovens § 31, stk. 1, at der ikke

uden samtykke fra undersøgelseskommissionen må gives aktindsigt efter

Side 4/10

offentlighedsloven i materiale, der indgår i undersøgelsen. Indtil undersø-

gelseskommissionen har afgivet sin beretning, er der desuden ikke adgang

til aktindsigt i rettens materiale efter retsplejelovens § 41, jf. herved lovens

§ 31, stk. 2.

Bestemmelsen i § 31, stk. 1, finder først anvendelse, når en undersøgelses-

kommission er nedsat. I perioden frem til kommissionens nedsættelse kan

myndigheder imidlertid efter omstændighederne være berettiget til at afslå

aktindsigt i dokumenter og oplysninger, som må forventes at ville indgå i

kommissionens undersøgelse, jf. nærmere herom nedenfor.

Bestemmelsen i offentlighedslovens § 33, nr. 5 (jf. lovbekendtgørelse nr.

145 af 24. februar 2020), lyder således:

”§ 33.

Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er

nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til:

[…]

5) Private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter

forholdets særlige karakter er påkrævet.”

Om bestemmelsens anvendelse i relation til kommende undersøgelseskom-

missioner fremgår følgende af de specielle bemærkninger til bestemmelsen

(lovforslag nr. L 144, fremsat den 7. februar 2013):

”Bestemmelsen kan ligeledes anvendes til at undtage dokumen-

ter og oplysninger, som må forventes at komme til at indgå i en

kommende undersøgelseskommissions arbejde, såfremt det vur-

deres, at en udlevering af materialet vil være skadelig for kom-

missionens gennemførelse af sin undersøgelse. Det vil bero på

en samlet, konkret vurdering, om retten til aktindsigt kan be-

grænses i forhold til de oplysninger og dokumenter, der er an-

modet om aktindsigt i. I vurderingen vil det skulle indgå, hvor

nært forestående nedsættelsen af en undersøgelseskommission

er. Endvidere vil der skulle lægges vægt på de pågældende do-

kumenters og oplysningers karakter, herunder om der i forhold

til en kommende undersøgelseskommissions arbejde vil være

tale om centrale dokumenter og oplysninger. Bestemmelsen vil

f.eks. kunne anvendes til efter en konkret vurdering at undtage

dokumenter og oplysninger fra aktindsigt i den situation, hvor

der foreligger en (regerings-)beslutning om at nedsætte en un-

dersøgelseskommission, men endnu ikke foreligger et kommis-

sorium, og hvor det materiale, som der ønskes aktindsigt i, ud

fra de foreliggende oplysninger om undersøgelsens genstand og

omfang må antages at ville indgå i og være af central betydning

Side 5/10

for den kommende undersøgelseskommissions arbejde. Alle-

rede offentliggjorte dokumenter vil ikke kunne undtages fra akt-

indsigt. Når en undersøgelseskommission er nedsat, finder § 31,

stk. 1, i lov om undersøgelseskommissioner anvendelse. Af

denne bestemmelse følger, at der ikke uden samtykke fra under-

søgelseskommissionen må gives aktindsigt efter lov om offent-

lighed i forvaltningen i materiale, der indgår

i undersøgelsen.”

Som det fremgår af forarbejderne til offentlighedslovens § 33, nr. 5, skal der

ved vurderingen af, om udlevering af bestemt materiale vil være skadeligt

for undersøgelseskommissionens gennemførelse af sin undersøgelse, læg-

ges vægt på bl.a., hvor nært forestående kommissionens undersøgelse er

(»nærhedskriteriet«). Der skal også lægges vægt på de pågældende doku-

menters og oplysningers karakter, herunder om der i forhold til en kom-

mende undersøgelseskommissions arbejde vil være tale om centrale doku-

menter og oplysninger (»kravet

om centrale oplysninger«).

Justitsministeriet bemærker i forlængelse heraf, at når det antages, at udle-

vering af materiale som led i aktindsigt efter omstændighederne vil kunne

være skadeligt for gennemførelsen af en kommissionsundersøgelse, hænger

det sammen med, at det ellers ville være muligt at foretage sideløbende un-

dersøgelser, f.eks. i pressen, af de spørgsmål, som kommissionen befatter

sig med, hvilket ville indebære, at personer, der senere skal afgive forklaring

for undersøgelseskommissionen, som led i sådanne undersøgelser ville

kunne få indsigt i eller blive bedt om at forholde sig til dokumenter og op-

lysninger, der er centrale for kommissionsundersøgelsen. Dette ville bl.a.

kunne påvirke undersøgelseskommissionens muligheder for at tilrettelægge

undersøgelsen og gennemføre denne på fuldt forsvarlig og fyldestgørende

vis.

Adgangen til

–

under disse omstændigheder

–

at undtage dokumenter og

oplysninger fra aktindsigt skal således ses i sammenhæng med bestemmel-

sen i § 31, stk. 1, i lov om undersøgelseskommissioner, og de formål, som

denne bestemmelse varetager.

Justitsministeriet bemærker derudover, at en undersøgelseskommission kan

få til opgave at foretage retlige vurderinger til belysning af, om der forelig-

ger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar, jf. § 4, stk.

4, i lov om undersøgelseskommissioner. Som det fremgår af pkt. 2 ovenfor,

vil det bl.a. være tilfældet med den kommende kommissionsundersøgelse af

forløbet vedrørende aflivning af alle mink.

Side 6/10

På et tidspunkt, hvor en kommissionsundersøgelse, der har til opgave bl.a.

at foretage sådanne retlige vurderinger af et muligt strafansvar eller disci-

plinært ansvar, er nært forestående, er der efter Justitsministeriets opfattelse

desuden et hensyn at tage til de implicerede embedsmænds retssikkerhed.

De har således

–

hvis de er genstand for en kommissionsundersøgelse

–

række rettigheder, f.eks. retten til bisidder og kontradiktion, som vil kunne

kompromitteres, hvis sagsforløbet gøres til genstand for sideløbende under-

søgelser, f.eks. i pressen.

Justitsministeriet vurderer, at nedsættelsen af den kommende kommissi-

onsundersøgelse af forløbet vedrørende aflivning af alle mink må anses for

nært forestående, jf. herved Folketingets Udvalg for Forretningsordenens

beretning af 21. december 2020, der bl.a. indeholder et kommissorium for

undersøgelsen.

Justitsministeriet vurderer endvidere, at de hensyn, som begrunder, at der

efter omstændighederne kan gives afslag på aktindsigt i materiale, som for-

ventes at ville indgå i

–

og være af central betydning for

–

en undersøgel-

seskommission, også gør sig gældende i relation til den kommende kom-

missionsundersøgelse.

På denne baggrund vurderer Justitsministeriet, at det vil være berettiget at

afslå aktindsigt i materiale, der må forventes at ville indgå i

–

og være af

central betydning for

–

den kommende kommissionsundersøgelse af forlø-

bet vedrørende aflivning af alle mink.

For så vidt angår spørgsmålet om forholdet til miljøoplysningsloven kan

Justitsministeriet indledningsvis oplyse, miljøoplysningsloven hører under

Miljøministeriets ressort, og at det følgende derfor har været drøftet med

Miljøministeriet.

Det følger af § 2, stk. 1, i miljøoplysningsloven (jf. lovbekendtgørelse nr.

980 af 16. august 2017), at enhver har ret til at blive gjort bekendt med mil-

jøoplysninger under de betingelser og med de undtagelser, der følger af of-

fentlighedsloven og forvaltningsloven, jf. dog stk. 2-6.

Miljøoplysningsloven gennemfører EU-direktivet om offentlig adgang til

miljøoplysninger (direktiv 2003/4/EF) og konventionen om adgang til op-

lysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage

og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventionen) i dansk ret.

Side 7/10

Begrebet miljøoplysninger er defineret i miljøoplysningslovens § 3. Miljø-

oplysninger omfatter efter bestemmelsen bl.a. oplysninger om tilstanden i

miljøelementer (luft, vand, jord mv.) og oplysninger om faktorer (stoffer,

støj, stråling mv.), der påvirker eller kan påvirke miljøelementer. Miljøop-

lysninger omfatter også oplysninger, der kun mere indirekte vedrører mil-

jøet. Det gælder bl.a. oplysninger om administrative foranstaltninger såsom

politikker, lovgivning, planer mv., der påvirker eller kan påvirke miljøele-

menter. Oplysninger, som vedrører menneskers sundhedstilstand, er også

omfattet af definitionen af miljøoplysninger, i det omfang menneskers sund-

hedstilstand påvirkes af tilstanden i miljøelementer.

Hvis der er tale om miljøoplysninger, følger det af miljøoplysningslovens

§ 6, stk. 2, 1. pkt., at aktindsigt efter loven skal vurderes efter offentligheds-

loven fra 1985 (jf. lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i for-

valtningen med senere ændringer).

Efter miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, 1. pkt., skal der foretages en konkret

afvejning af offentlighedens interesser, der varetages ved udlevering af mil-

jøoplysningerne, over for de interesser, der varetages ved at afslå udleve-

ring. Det følger endvidere af miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, 2. pkt., at

bl.a. § 13 i 1985-offentlighedsloven skal anvendes restriktivt under hensyn-

tagen til samfundets interesse i, at oplysninger offentliggøres i det konkrete

tilfælde. Miljøoplysningslovens § 2, stk. 6, fastsætter desuden, at bl.a. be-

stemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 6, i 1985-offentlighedsloven ikke finder an-

vendelse på miljøoplysninger, i det omfang afslag på aktindsigt vil stride

imod bestemmelserne i artikel 4, stk. 2, i direktivet om

offentlig adgang til

miljøoplysninger.

Efter direktivets artikel 4, stk. 2, litra c, kan medlemssta-

terne afslå en anmodning om adgang til miljøoplysninger, hvis offentliggø-

relse kunne have en ugunstig indvirkning på retssagers behandling ved dom-

stolene, en persons mulighed for at få en retfærdig rettergang, eller offent-

lige myndigheders mulighed for efterforskning af strafferetlig eller discipli-

nær art.

Det følger af § 13, stk. 1, nr. 6, i 1985-offentlighedsloven, at retten til akt-

indsigt kan begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væ-

sentlige hensyn til private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse

efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Side 8/10

Bestemmelsens ordlyd er identisk med § 33, nr. 5, i den nugældende offent-

lighedslov.

Forarbejderne til den tidligere offentlighedslov indeholdt ikke en særskilt

omtale af spørgsmålet om aktindsigt i dokumenter, som forventes at ville

indgå i en kommissionsundersøgelse.

Spørgsmålet er derimod omtalt i bl.a. Folketingets Ombudsmands udtalelse

af 10. september 2013, gengivet i Folketingets Ombudsmands beretning for

2013, side 22 (FOB 2013.22). I udtalelsen, der vedrørte Forsvarsministeriets

sagsbehandlingstid i en sag om aktindsigt, anførte ombudsmanden bl.a. føl-

gende:

”Det

er almindeligt antaget, at der også inden nedsættelsen af en

undersøgelseskommission

–

og dermed inden bestemmelsen i §

31, stk. 1, i lov om undersøgelseskommissioner kan finde an-

vendelse

–

efter omstændighederne kan gives afslag på aktind-

sigt, med henvisning til at de pågældende dokumenter må for-

ventes at indgå i den kommende kommissions undersøgelse, og

at udlevering af dokumenterne må antages at kunne skade kom-

missionens arbejde. Hjemlen for afslag i disse tilfælde er den

såkaldte generalklausul i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.”

Ombudsmanden anførte desuden, at det, der er anført om emnet i de speci-

elle bemærkninger til bestemmelsen i § 33, nr. 5, i den nugældende offent-

lighedslov, jf. pkt. 4 ovenfor, måtte antages at svare til dagældende ret efter

bestemmelsen i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

Der kan også henvises til Folketingets Ombudsmands udtalelse af 12. fe-

bruar 2016, gengivet i Folketingets Ombudsmands beretning for 2016, side

8 (FOB 2016.8).

Det beror på en konkret vurdering, om et dokument, der er omfattet af en

aktindsigtsanmodning, indeholder miljøoplysninger, som dermed skal be-

handles efter miljøoplysningsloven.

Justitsministeriet har ikke grundlag for nærmere at udtale sig om, hvorvidt

dokumenter, som må forventes at ville indgå i den kommende kommissi-

onsundersøgelse af forløbet vedrørende aflivning af alle mink, måtte inde-

holde miljøoplysninger.

Side 9/10

Hvis det er tilfældet, er det imidlertid Justitsministeriets vurdering, at be-

stemmelsen i 1985-offentlighedslovens 13, stk. 1, nr. 6, efter omstændighe-

derne vil kunne anvendes til at undtage sådant materiale fra aktindsigt.

Det er således Justitsministeriets opfattelse, at bestemmelsen i 1985-offent-

lighedslovens 13, stk. 1, nr. 6, på dette punkt svarer til bestemmelsen i § 33,

nr. 5, i den nugældende offentlighedslov. Ministeriet henviser i den forbin-

delse til FOB 2013.22 og FOB 2016.8, der er omtalt ovenfor.

Hvad angår bestemmelsen i miljøoplysningslovens § 2, stk. 6, hvorefter bl.a.

§ 13, stk. 1, nr. 6, i 1985-offentlighedsloven ikke finder anvendelse på mil-

jøoplysninger, i det omfang afslag på aktindsigt vil stride imod bestemmel-

serne i artikel 4, stk. 2, i direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger,

bemærker Justitsministeriet, at undtagelse af materiale, der forventes at ville

indgå i

–

og være af central betydning for

–

den kommende kommissions-

undersøgelse,

efter ministeriets opfattelse vil

være omfattet af direktivets

artikel 4, stk. 2, litra c. Efter denne bestemmelse kan medlemsstaterne afslå

en anmodning om adgang til miljøoplysninger, hvis offentliggørelse kunne

have en ugunstig indvirkning på bl.a. offentlige myndigheders mulighed for

efterforskning af strafferetlig eller disciplinær art. Justitsministeriet kan i

den forbindelse henvise til, at det følger af kommissoriet for den kommende

kommissionsundersøgelse, at kommissionen bl.a. skal foretage retlige vur-

deringer til belysning af, om der foreligger grundlag for, at det offentlige

søger nogen draget til ansvar (både strafansvar og disciplinært ansvar), og

at oplysningerne undtages fra aktindsigt, bl.a. fordi det vurderes, at offent-

liggørelse kan være skadeligt for undersøgelsens gennemførelse.

Justitsministeriet bemærker endelig, at det forhold, at bestemmelsen i § 31,

stk. 1, i lov om undersøgelseskommissioner alene henviser til offentligheds-

loven

–

og dermed ikke udtrykkeligt til miljøoplysningsloven

–

ikke efter

ministeriets opfattelse kan føre til en anden vurdering. Det skyldes, at akt-

indsigt efter miljøoplysningsloven som tidligere nævnt skal vurderes efter

reglerne i offentlighedsloven, jf. herved miljøoplysningslovens § 6, stk. 2,

1. pkt. Der vil således efter ministeriets opfattelse også skulle foretages hø-

ring af undersøgelseskommissionen, før en myndighed kan give aktindsigt

efter miljøoplysningsloven i materiale, der indgår i undersøgelsen. Dette må

antages at følge af den almindelige pligt til sagsoplysning samt eventuelt en

analogi af bestemmelsen i § 31, stk. 1, i lov om undersøgelseskommissioner.

Side 10/10