TRANSPORTMINISTEREN
Kirsten Erlendsson
Bestyrelsesmedlem i Ejerlauget Rendsagerparken
Løkketoften 9
2625 Vallensbæk
E-mail:
Dato
J. nr.
24. november 2020
2020 - 8225
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Kære Kirsten Erlendsson
Tak for din henvendelse af 13. oktober 2020 om støjbekæmpelse ved Vallens-
bæk og motorvejsudfletningen.
Jeg er meget opmærksom på de støjgener, der følger af at bo tæt på motorveje
–
herunder også den del af Holbækmotorvejen, som din henvendelse vedrører.
Der arbejdes ihærdigt på at udvikle og afprøve forskellige virkemidler til at
imødegå de stigende udfordringer med trafikstøj. Desværre er der ingen nem-
me løsninger på støjudfordringerne langs de meget trafikerede motorveje.
Som bekendt besøgte jeg den 3. februar i år et område i Vallensbæk, som ople-
ver støjgener fra statsvejnettet. Jeg har lyttet til de udfordringer, som opleves,
og jeg interesserer mig for de forslag og synspunkter, som kommuner og for-
eninger har fremsat.
Jeg har noteret mig, at der allerede er etableret støjskærme og støjvolde i om-
råder nær Køge Bugt motorvejen, men at der fortsat er problemer med støjen,
særligt langs Vallensbækvej og Rendsagerparken. Derfor indgår området også i
Vejdirektoratets
”Støjhandlingsplan
for statens veje, 2018-2023”. Af hand-
lingsplanen fremgår det, at der er ca. 120 særligt støjbelastede boligområder,
som indgår i de videre undersøgelser af prioritering af evt. fremtidige midler til
støjreduktion. Som udgangspunkt prioriteres støjskærmsprojekter, hvor der
kan opnås mest støjreduktion for pengene.
Vejdirektoratet har gennemført en indledende analyse af muligheden for at
nedbringe støjen fra Holbækmotorvejen, med henblik på at reducere støjen ved
de mest støjudsatte boliger. Denne analyse kan benyttes som beslutnings-
grundlag ved kommende udmøntninger af midler til støjbekæmpelse.
Det er min klare ambition at forhandle en bred aftale om de fremtidige infra-
strukturinvesteringer, hvor klima- og miljøhensyn i højere grad tænkes ind. Det
vil i den forbindelse være naturligt at drøfte mulighederne for investeringer i
nye støjreducerende tiltag. Den egentlige prioritering af konkrete emner og
projekter afhænger dog naturligvis af, hvad aftaleparterne kan opnå enighed
om.