Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2297139_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato 4. december 2020
J. nr. 2020-9030
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 19. november 2020 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 93:
Kan ministeren bekræfte, at der i forbindelse med anlæggelsen af Lynettehol-
men påtænkes at blive anvendt jord til opfyldning, som indeholder miljøskade-
lige stoffer og i givet fald hvilke stoffer og hvilke mængder, der er tale om, samt
i hvilken grad stoffer vil kunne sive til det omkringliggende havmiljø?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for By & Havn, der svarer:
”Lynetteholm etableres som halvø ved at nyttiggøre overskudsjord fra bygge-
og anlægsarbejder i København og omegn bestående af ren og forurenet jord.
Overskudsjorden anvendes som jordfyld inden for perimeterkonstruktionen for
Lynetteholm.
By & Havn har derfor udarbejdet en ansøgning om miljøgodkendelse af anlæg
for nyttiggørelse af jord, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har sendt i of-
fentlig høring i perioden 30. november 2020 til 25. januar 2021 sammen med
miljøkonsekvensrapporten for Lynetteholm. Miljøgodkendelsen søges i hen-
hold til § 33 i lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019 om miljøbeskyt-
telse.
Ren og forurenet jord
Forventningen til mængder og sammensætning af jord til modtagelse i Lynette-
holm tager udgangspunkt i erfaringerne fra jordmodtagelse i Nordhavn, som
siden 2012 har modtaget ren jord i et nyttiggørelsesanlæg og forurenet jord i et
depotanlæg.
Den rene jord forventes at udgøre ca. 40 pct. af den modtagne jord, og den for-
urenede jord forventes at udgøre ca. 60 pct. af den modtagne jord.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om ministeren kan bekræfte, at der i forbindelse med anlæggelsen af Lynetteholmen påtænkes at blive anvendt jord til opfyldning, som indeholder miljøskadelige stoffer – og i givet fald hvilke stoffer og hvilke mængder, der er tale om, samt i hvilken grad stoffer vil kunne sive til det omkringliggende havmiljø, til transportministeren
2297139_0002.png
Side 2/3
Den forurenede jord til opfyld i Lynetteholm er såkaldt ikke-rensningsegnet
forurenet jord, hvilket vil sige, at jorden er lettere forurenet byjord. Rensnings-
egnet forurenet jord skal køres til et særskilt jordbehandlingsanlæg og må ikke
modtages i Lynetteholm.
I By & Havns ansøgning om miljøgodkendelse fremgår, hvilken maksimal foru-
reningsgrad jorden må indeholde, for at den kan anvendes som opfyld i Ly-
netteholm. En tabel med oversigt over de forurenende stoffer samt tilhørende
grænseværdier er angivet i bilag 1.
Lastbiler, der ankommer med jord til Lynetteholm, skal kunne dokumentere, at
jorden overholder de nævnte grænseværdier for forurenende stoffer for at
kunne aflevere jorden til opfyld.
Påvirkning af havmiljøet
Lynetteholm etableres med dæmninger i omkredsen, der fungerer som et stort
bassin fyldt med vand. I den ca. 30 årige periode, hvor der bliver fyldt op med
jord, vil der løbende komme mere vand i bassinet, end der er plads til, både fra
nedbør og som fortrængt vand fra jordopfyld. Dette overskudsvand vil for stør-
stedelens vedkommende blive udledt til Øresund via en rørledning til et om-
råde i Øresund, der er udvalgt pga. gunstige fortyndingsforhold. En mindre del
af vandet vil udsive diffust gennem dæmningerne, der er opbygget af sten, ral
og sand.
Overskudsvandet vil indeholde meget små mængder af forurenende stoffer fra
jorden i opfyldet. Det er i miljøkonsekvensrapporten blevet undersøgt og vur-
deret, at påvirkningen af vandområdets vandkvalitet overholder de gældende
miljøkvalitetskrav,
og at miljøpåvirkningen heraf er lille.”
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om ministeren kan bekræfte, at der i forbindelse med anlæggelsen af Lynetteholmen påtænkes at blive anvendt jord til opfyldning, som indeholder miljøskadelige stoffer – og i givet fald hvilke stoffer og hvilke mængder, der er tale om, samt i hvilken grad stoffer vil kunne sive til det omkringliggende havmiljø, til transportministeren
2297139_0003.png
Side 3/3