Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
29. oktober 2021
2021-2557
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 1. oktober 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 821:
Vil ministeren redegøre for, hvordan renovering af jernbanenettet i
Schweiz gribes an, hvor der kun i begrænset omfang sker spor-
spærringer, og vil ministeren redegøre for, hvilke erfaringer der i
den forbindelse kan opnås fra Schweiz?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, der har oplyst føl-
gende:
”Banedanmark er ikke bekendt med konkrete processer, økonomi
og spærringsmønstre for hverken sporvedligehold eller sporforny-
else hos SBB (Schweizerische Bundesbahnen) og kan således ikke
redegøre detaljeret herfor.
Banedanmark er dog bekendt med, at man i Schweiz har haft til
hensigt at udføre vedligehold og fornyelse i små delopgaver med så
korte spærringer som muligt for at minimere de trafikale gener ved
sporarbejde. Over de senere år har Banedanmark kun haft lejlig-
hedsvis kontakt til SBB, primært i forbindelse med udarbejdelse af
benchmark-analyser, og har ved enkelte af disse lejligheder spurgt
ind til strategien for korte spærringer. Indtrykket var, at SBB’s
strategi var mere omkostningstung, da opdelingen af opgaver i
korte tidsrum markant forringer muligheden for stordrift og effek-
tivitet hos entreprenøren, og SBB var på denne baggrund i færd
med at undersøge mulighederne for at arbejde i længere spærrin-
ger for at nedbringe omkostninger.
Til baggrund vedlægges den seneste benchmark-opgørelse af om-
kostninger for vedligehold og fornyelse i PRIME-netværket (2019),
hvor det ses, at SBB’s omkostninger pr. sporkilometer er væsentligt