Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2487793_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
25. november 2021
2021-2529
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 30. september 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 816
Hvordan vurderer ministeren dels de økonomiske, dels CO2-neu-
trale perspektiver for den danske fragt- og godsbranche, hvis kørsel
med de efterspurgte total- og koblingslængder i modsætning til na-
bolande, som f.eks. Sverige, ikke muliggøres i Danmark, jf. TRU
alm. del - bilag 466 (2020-21)?
Svar:
DTL har ved henvendelse af 18. august 2021 til Folketingets Trans-
portudvalg og ved foretræde for Folketingets Transportudvalg den
28. september 2021 fremlagt et forslag om øget totallængde og
koblingslængde for visse lastbiler (sættevognstrækkere) med det
formål at skabe plads til biogastanke.
Konkret foreslår DTL, at den tilladte totallængde for vogntog be-
stående af lastbil og sættevogn øges fra 16,5 meter til 17,5 meter for
lastbiler, så der kan blive plads til alternative teknologier til diesel.
Det kan for eksempel være biogastanke, som kræver mere plads på
lastbilen.
Samtidigt foreslår DTL, at den tilladte koblingslængde til synsfri
sammenkobling skal være op til 5,5 meter mod i dag 4,5 meter. For
sættevognstrækkere med 4 eller flere aksler og kran samt for blok-
vognstrækkere foreslås det, at koblingsafstanden hæves fra 6,5 me-
ter til 7,5 meter.
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Færdselssty-
relsen, der har udtalt følgende:
”Færdselsstyrelsen kan oplyse, at den af DTL fremførte problem-
stilling vedrørende koblingslængder og deraf følgende manglende
plads til gastanke kun er relevant for korte lastbiler, der anvendes
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 816: Spm. om, hvordan ministeren vurderer dels de økonomiske, dels CO2-neutrale perspektiver for den danske fragt- og godsbranche, hvis kørsel med de efterspurgte total- og koblingslænger i modsætning til nabolande, som f.eks. Sverige, ikke muliggøres i Danmark, til transportministeren
2487793_0002.png
Side 2/3
som trækkraft for sættevogne. Disse benævnes sættevognstræk-
kere. Lastbiler, som er forsynet med lad (ladbiler), vil i kraft af den
ekstra længde til ladet, altid have tilstrækkelig plads til montering
af de ønskede gastanke. Dermed kan en sammenligning af registre-
ringstallene for ladbiler og sættevognstrækkere give en indikation
af potentialet i forslaget fra DTL.
Der er i perioden fra 1. juli 2020 til 30. juni 2021 registreret 60 lad-
biler og 39 sættevognstrækkere, som kører på naturgas. I samme
periode blev der registreret 2005 ladbiler og 2042 sættevognstræk-
kere. Således kørte 3,0 % af alle ladbiler og 1,9 % af alle sætte-
vognstrækkere på naturgas.
Såfremt kørsel med de efterspurgte øgede total- og koblingslæng-
der ikke muliggøres i Danmark, må det forventes, at ovennævnte
salgstal for lastbiler, som kører på naturgas, fastholdes i årene
fremover.
Ændres kravene til koblingslængder, kan antallet af nyregistrerede
sættevognstrækkere, som kører på naturgas, potentielt stige til
samme niveau, som gælder for ladbilerne. Det vil svare til registre-
ring af yderligere 23 sættevognstrækkere, som kører på naturgas
om året.
På baggrund af det lave antal køretøjer anses de økonomiske og
CO2-neutrale perspektiver for den danske fragt- og godsbranche
umiddelbart at være begrænsede.
Færdselsstyrelsen har på nuværende tidspunkt ikke data, der kan
give et mere gennemarbejdet billede af de økonomiske og CO2-
neutrale perspektiver, hvis kørsel med de efterspurgte total- og
koblingslængder kunne tillades.
Færdselsstyrelsen og Vejdirektoratet er i led af Aftale om grøn om-
stilling af vejtransporten af december 2020 i gang med en større
analyse af optimering og tilpasning af den nationale (danske) vægt-
og dimensionsregulering. Som en del af analysen kortlægges CO2-
reduktionspotentialet samt de økonomiske konsekvenser for sam-
fundet og transporterhvervet, herunder også følgerne af vejslid.
Den af DTL foreslåede ændring af den nationale (danske) vægt- og
dimensionsregulering indgår allerede i Færdselsstyrelsens og Vej-
direktoratets større analyse. Effekterne af DTL’s forslag vil således
blive analyseret nærmere i relation til en række andre forslag til
ændringer af vægt- og dimensionsreguleringen.”
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 816: Spm. om, hvordan ministeren vurderer dels de økonomiske, dels CO2-neutrale perspektiver for den danske fragt- og godsbranche, hvis kørsel med de efterspurgte total- og koblingslænger i modsætning til nabolande, som f.eks. Sverige, ikke muliggøres i Danmark, til transportministeren
2487793_0003.png
Side 3/3
Da Færdselsstyrelsen og Vejdirektoratet er i gang med at se nær-
mere på en optimering og tilpasning af den nationale regulering på
området, herunder også DTL’s forslag, vil jeg afvente Færdselssty-
relsens og Vejdirektoratets endelige analyse for endelig stillingta-
gen. Analysen forventes at foreligge senere på året.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht