TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 797: Spm., om ministeren mener, at der er en logisk sammenhæng mellem reglerne i køre- og hviletidsforordningen og reglerne i det sektorspecifikke arbejdstidsdirektiv, eller mener ministeren, at det vil være mere hensigtsmæssigt at samle reglerne under ét regelsæt, så der er de samme definitioner af f.eks. pauser, til transportministeren

Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt

Transportministeren

Transportudvalget

Folketinget

15. oktober 2021

2021-2322

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

Transportudvalget har i brev af 23. september 2021 stillet mig føl-

gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).

Spørgsmål nr. 797:

Mener ministeren, at der er en logisk sammenhæng mellem reg-

lerne i køre- og hviletidsforordningen og reglerne i det sektorspeci-

fikke arbejdstidsdirektiv, eller mener ministeren, at det vil være

mere hensigtsmæssigt at samle reglerne under ét regelsæt, så der

er de samme definitioner af f.eks. pauser?

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Færdselssty-

relsen, der har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til, og

som jeg finder har en logisk sammenhæng:

”Færdselsstyrelsen kan oplyse, at køre-

og hviletidsforordningen

indeholder regler om køretid, pauser og hviletid, mens vejtrans-

portdirektivet om arbejdstid (det sektorspecifikke arbejdstidsdi-

rektiv) indeholder regler om ugentlig arbejdstid, pauser og maksi-

mal daglig arbejdstid, hvor der udføres natarbejde. Der henvises i

øvrigt til skemaet, som styrelsen har udarbejdet i forbindelse med

besvarelsen af spørgsmål nr. 796.

Af vejtransportdirektivet om arbejdstid fremgår det, at ”arbejdstid”

ud over kørsel også omfatter eksempelvis på- og aflæsning, hjælp i

forbindelse med passagerers ind- og udstigning af køretøjet, rengø-

ring og teknisk vedligeholdelse. Det betyder, at der godt kan være

en logisk sammenhæng mellem bestemmelserne i køre- og hvile-

tidsforordningen og vejtransportdirektivet om arbejdstid, selvom

kravene i de to regelsæt er forskellige. Som illustration gennemgås

nedenfor kravene til afholdelse af pauser.

Efter køre- og hviletidsforordningen skal en chauffør efter en kør-

selsperiode på 4 �½ time afholde en sammenhængende pause på

TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 797: Spm., om ministeren mener, at der er en logisk sammenhæng mellem reglerne i køre- og hviletidsforordningen og reglerne i det sektorspecifikke arbejdstidsdirektiv, eller mener ministeren, at det vil være mere hensigtsmæssigt at samle reglerne under ét regelsæt, så der er de samme definitioner af f.eks. pauser, til transportministeren

Side 2/2

mindst 45 minutter eller opdelt pause på mindst 15 minutter efter-

fulgt af en pause på mindst 30 minutter. Efter vejtransportdirekti-

vet om arbejdstid må chaufføren ikke arbejde mere end 6 timer i

træk uden pauser. Pausen skal, alt efter om den samlede arbejdstid

er under eller over 9 timer, være på henholdsvis 30 eller 45 minut-

ter.

Kravene til pauser i vejtransportdirektivet om arbejdstid supplerer

således kravene i køre- og hviletidsforordningen, idet chaufføren

efter de sektorspecifikke arbejdstidsregler skal afholde en pause ef-

ter en arbejdstid på 6 timer, selvom chaufføren ikke har udført kør-

sel i 4 �½ time, eksempelvis hvor der er udført kørsel i 3 timer og

andet arbejde i form af på- og aflæsning og rengøring af køretøj i 3

timer.

At bestemmelserne i vejtransportdirektivet om arbejdstid supple-

rer kravene i køre- og hviletidsforordningen fremgår endvidere di-

rekte af køre- og hviletidsforordningens artikel 6, stk. 2. I følge be-

stemmelsen må den ugentlige køretid ikke overstige 56 timer og

må ikke resultere i, at den maksimale ugentlige arbejdstid, der er

fastsat i vejtransportdirektivet om arbejdstid, overskrides.

Afslutningsvist kan det oplyses, at der både for så vidt angår reg-

lerne i køre- og hviletidsforordningen og i vejtransportdirektivet

om arbejdstid er tale om EU-regulering. EU-forordninger er di-

rekte gældende i Danmark, mens EU-direktiver skal implemente-

res ved lov. Det betyder således, at en eventuel samling af reglerne

om køre- og hviletid og arbejdstid i ét regelsæt vil skulle ske på EU-

niveau”.

Med

venlig

hilsen

Benny Engelbrecht