TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 788: Spm., om forslaget til den såkaldte forenkling af Københavns Hovedbanegård i virkeligheden ikke skyldes, at ERTMS i den nuværende version, som Banedanmark udruller, ikke kan håndtere den store trafik på Københavns Hovedbanegård, men muligvis hvis stationen opdeles i mindre isolerede afsnit, til transportministeren

Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt

Transportministeren

Transportudvalget

Folketinget

27. oktober 2021

2021-2065

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

Transportudvalget har i brev af 15.september 2021 stillet mig føl-

gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).

Spørgsmål nr. 788:

Vil ministeren redegøre for, om forslaget til den såkaldte forenk-

ling af Københavns Hovedbanegård i virkeligheden ikke skyldes, at

ERTMS i den nuværende version, som Banedanmark udruller, ikke

kan håndtere den store trafik på Københavns Hovedbanegård, men

muligvis hvis stationen opdeles i mindre isolerede afsnit? Og vil

ministeren i den forbindelse henvise til stationer i andre lande med

trafik som på Københavns Hovedbanegård, hvor der er installeret

ERTMS?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, der oplyser føl-

gende, som jeg kan henholde mig til:

”Det er ikke korrekt, at debatoplægget til en forenkling af Køben-

havns Hovedbanegård skyldes, at det nye signalsystem, ERTMS,

ikke kan håndtere den nuværende kompleksitet på Hovedbanegår-

den. De nye signalsystemer kan håndtere trafikken på Københavns

Hovedbanegård uanset, om stationen forenkles eller ej.

På Hovedbanegården og andre store banegårde er der mange sam-

tidige togbevægelser, hvilket stiller store krav til kapaciteten på den

radiokommunikation, som ERTMS er baseret på. Den centrale ud-

fordring ved at udrulle ERTMS på en stor banegård er således

knyttet til antallet af tog, og ikke til hvordan banegården er indret-

tet.

For at kunne håndtere den høje trafikmængde, er det derfor nød-

vendigt at benytte en ”pakkekoblet” kommunikation på hovedba-

negården via standarden GPRS. GPRS var ikke specificeret til

ERTMS, da Signalprogrammet startede, men dette problem er nu

løst.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 788: Spm., om forslaget til den såkaldte forenkling af Københavns Hovedbanegård i virkeligheden ikke skyldes, at ERTMS i den nuværende version, som Banedanmark udruller, ikke kan håndtere den store trafik på Københavns Hovedbanegård, men muligvis hvis stationen opdeles i mindre isolerede afsnit, til transportministeren

Side 2/2

I 1. kvartal 2021 blev Struer Station ibrugtaget med ERTMS. Stati-

onen er kompliceret, idet tre baner mødes her. Det nye signalsstem

virker på stationen, hvilket viser, at ERTMS i praksis kan bruges på

komplicerede stationer med mange togbevægelser. Herudover er

der også i udlandet større stationer, hvor driften er baseret på

ERTMS level 2; eksempler fra det spanske højhastighedsnet er

Granada og Antequera-Santa Ana og fra Tyskland kan Erfurt

Hauptbahnhof nævnes.

Formålet med en eventuel forenkling af Københavns Hovedbane-

gård er således ikke knyttet til ERTMS, men derimod at reducere

antallet af mulige fejl. Dette er uafhængigt af hvilken type signalsy-

stem der anvendes. Den nuværende indretning med mange kør-

selsmuligheder via mange sporskifter betyder, at forsinkelser let

forplanter sig mellem de forskellige baner på hovedbanegården og

videre til resten af banenettet. Lige meget hvilket signalsystem der

anvendes, vil det derfor være fornuftigt at undersøge mulige for-

bedringer af Hovedbanegårdens sporindretning.

Idéen om forenkling er inspireret af japansk jernbanedrift og en til-

svarende total ombygning i 2016 af hovedbanegården i Utrecht,

Nederlandene. Erfaringen fra Utrecht såvel som København Ho-

vedbanegård og andre stærkt trafikerede banegårde er, at det giver

store forstyrrelser i den samlede trafikafvikling, hvis man i en

driftssituation udnytter fleksibilitet til at ændre betydeligt på spor-

anvendelsen. Derfor er det bedre at isolere problemer.

I Nederlandene oplevede man efter ombygningen, at punktlighe-

den steg betydeligt. Fra at have bidraget negativt før ombygningen,

bidrager banegården i dag positivt til den samlede hollandske

punktlighed.

Herudover er det forventningen, at et færre antal sporskifter vil

kunne medføre højere indkøringshastighed til Hovedbanegården

og derfor rejsetidsbespareler for passagererne.

En forenkling af Hovedbanegården kan tænkes gennemført på

mange måder.”

Med

venlig

hilsen

Benny Engelbrecht