Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
27. oktober 2021
2021-2065
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 15.september 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 788:
Vil ministeren redegøre for, om forslaget til den såkaldte forenk-
ling af Københavns Hovedbanegård i virkeligheden ikke skyldes, at
ERTMS i den nuværende version, som Banedanmark udruller, ikke
kan håndtere den store trafik på Københavns Hovedbanegård, men
muligvis hvis stationen opdeles i mindre isolerede afsnit? Og vil
ministeren i den forbindelse henvise til stationer i andre lande med
trafik som på Københavns Hovedbanegård, hvor der er installeret
ERTMS?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, der oplyser føl-
gende, som jeg kan henholde mig til:
”Det er ikke korrekt, at debatoplægget til en forenkling af Køben-
havns Hovedbanegård skyldes, at det nye signalsystem, ERTMS,
ikke kan håndtere den nuværende kompleksitet på Hovedbanegår-
den. De nye signalsystemer kan håndtere trafikken på Københavns
Hovedbanegård uanset, om stationen forenkles eller ej.
På Hovedbanegården og andre store banegårde er der mange sam-
tidige togbevægelser, hvilket stiller store krav til kapaciteten på den
radiokommunikation, som ERTMS er baseret på. Den centrale ud-
fordring ved at udrulle ERTMS på en stor banegård er således
knyttet til antallet af tog, og ikke til hvordan banegården er indret-
tet.
For at kunne håndtere den høje trafikmængde, er det derfor nød-
vendigt at benytte en ”pakkekoblet” kommunikation på hovedba-
negården via standarden GPRS. GPRS var ikke specificeret til
ERTMS, da Signalprogrammet startede, men dette problem er nu
løst.