Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
27. oktober 2021
2021-2065
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 15.september 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 787:
Vil ministeren på baggrund af Banedanmarks rapport om forenk-
ling af Københavns Hovedbanegård forklare, hvordan Øresunds-
banen skal kunne fortsætte til Østerport, som det følger af aftalen
med Skånetrafiken om, at Øresundstogene fra 2022 skal have en-
destation/startstation på Østerport, når den såkaldte forenkling af
Københavns Hovedbanegård betyder, at togene ikke længere kan
køre igennem Københavns Hovedbanegård, herunder om det også
betyder, at tog fra Jylland og Helsingør ikke længere kan fortsætte
til Københavns Lufthavn?
Svar:
Jeg henviser til besvarelsen af spørgsmål 786 (TRU alm. del –
2020-21) vedrørende tilgangen til den kommende undersøgelse af
en forenkling og fremtidssikring af Københavns Hovedbanegård.
Jeg har forelagt spørgsmålet om den konkrete løsning, der spørges
til, for Banedanmark, der oplyser følgende, som jeg kan henholde
mig til:
”Den offentliggjorte rapport fra Banedanmark redegjorde for, at
der er forskellige muligheder for forenkling på Københavns Hoved-
banegård.
Den nuværende indretning af Københavns Hovedbanegård med
mange kørselsmuligheder via mange sporskifter betyder, at forsin-
kelser let forplanter sig mellem de forskellige baner på hovedbane-
gården og videre til resten af banenettet.