Transportministeren
11. oktober 2021
2021-2044
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget
Folketinget
Transportudvalget har i brev af 15. september 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra fru Ellen Trane Nørby (V).
Spørgsmål nr. TRU 773:
Vil ministeren redegøre for, hvad bidraget - som flyselskaber beta-
ler til CORSIA (Carbon Offsetting and Reduction Scheme for Inter-
national Aviation) - bruges til, og hvem der i sidste ende modtager
de penge, som indbetales?
Svar:
I medfør af CORSIA skal luftfartsselskaberne fra 2021 kompensere
for emissioner fra internationale flyvninger, som overstiger ni-
veauet i 2019. Kompensationen sker ved at købe internationale kli-
makreditter i CO
2
-reducerende projekter. Kompensationsniveauet
kan endnu ikke fastlægges, idet flyselskaber endnu ikke har været
forpligtet til at foretage kompensation for deres CO
2
-udledningen
under ordningen. Dette sker tidligst i 2022, når data om emissio-
nerne for 2021 foreligger.
COVID-19 pandemien har haft en så stor negativ effekt på aktivite-
ten i luftfartssektoren, at der forventes et lavere udledningsniveau i
2019. Luftfartsselskaberne vil derved ikke blive pålagt en kompen-
sationsforpligtelse.
I det omfang luftfartsselskaberne er forpligtet til at kompensere for
øget CO
2
-udledning, vil det ske ved køb af internationale klimakre-
ditter. Det vil i sidste ende være de kreditgenererende projektejere,
der modtager flyselskabernes betaling for kreditterne.
Ud over kompensationsforpligtelsen betaler det enkelte luftfarts-
selskab for administrationsomkostninger hos relevante myndighe-
der i og uden for Danmark. I Danmark betales til Erhvervsstyrelsen
for opretholdelse af en konto til handel og annullering af kreditter i
registeret og til Energistyrelsen for administrationsomkostninger