Transportudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
13. oktober 2021
J nr.
2021-3762
Transportudvalget har i brev af 15. september 2021 stillet mig følgende spørgsmål
772 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Ellen Trane Nørby (V).
Spørgsmål 772
Vil ministeren redegøre for, hvad pengene - som flyselskaber betaler til European
Emission Trade System - bliver brugt til, og hvem der i sidste ende modtager de
penge, som indbetales?
Svar
Jeg forstår spørgsmålet som, at der spørges til, hvordan provenu fra luftfartskvoter
under EU’s kvotehandelssystem anvendes. Jeg
kan i den sammenhæng henvise til
mit svar på KEF alm. del
–
spm. 475 af 2. september. Heri fremgår det, at det føl-
ger af kvotehandelsdirektivet, at der skal anvendes et beløb svarende til 50 pct. af
provenuet fra auktionering af kvoter til stationære anlæg og hele provenuet fra auk-
tionering af luftfartskvoter på formål anført i kvotedirektivet. Jeg kan hertil tilføje, at
disse formål generelt er klimarelaterede. Som en række andre medlemslande lever
Danmark op til denne forpligtelse ved årligt at henvise til udgifter i statsregnskabet
svarende til provenuets størrelse, som for det pågældende år er brugt på formål
nævnt i kvotedirektivet.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1