Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
6. oktober 2021
2021-1647
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 13. september 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).
Spørgsmål nr. 766:
Vil ministeren redegøre for, hvilke vedligeholdelsesopgaver der i
dag varetages af bropersonale på Hadsundsbroen? Og vil ministe-
ren redegøre for, hvordan det sikres, at disse opgaver i fremtiden
vil blive opretholdt, når broen bliver fjernstyret? Kan ministeren
endvidere garantere, at niveauet for broens vedligeholdelse forbli-
ver på samme niveau, efter broen bliver automatiseret?
Svar:
Indledningsvist vil jeg gøre opmærksom på, at beslutningen om
fjernstyring af klapbroer sker som opfølgning på beslutningen, som
blev taget af den tidligere regering i 2016.
Jeg har desuden forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som op-
lyser følgende:
”De
vedligeholdelsesopgaver, som den nuværende brovagtsordning
udfører i dag, er primært smøring, rengøring og tilsyn. Der vil i
overgangen til fjernstyring blive etableret service og akutbered-
skabsordninger til erstatning for det vedligeholdelsesarbejde, som
på nuværende tidspunkt udføres.
Vejdirektoratet vil forbedre driftsstabiliteten ved bl.a. at ensarte
drifts- og vedligeholdelsesprocesser. I praksis vil dette blandt andet
udmønte sig i, at der fremover bliver fokuseret
på ”forebyggende”
vedligeholdelse for derved at kunne reducere ”afhjælpende” vedli-
geholdelse.
Ud over den løbende forebyggende og afhjælpende vedligeholdelse,
vil der blive foretaget ugentlig rundering (smøring, rengøring og
tilsyn), og de eksisterende ordninger med virksomheder, der har
ansvaret for akuttilkald og sikre fejlretning, vil blive fortsat.”