Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
6. april 2022
2021-1547
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 13. september 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 763:
Hvilke initiativer agter ministeren at tage for at øge trygheden
blandt passagerer i den kollektive transport, herunder på perro-
ner og stoppesteder samt i S-tog, metro og busser som opfølgning
på statsministerens udmelding om øget tryghed i S-togene og den
nye undersøgelse i Københavns Kommune, der har afdækket øget
utryghed blandt passagerne?
Svar:
Tryghed er afgørende i den kollektive transport. Der er mange ste-
der, hvor det ikke opleves trygt at færdes. Det er selvsagt ikke godt
nok og kan i sidste ende også betyde, at passagererne fravælger den
kollektive transport. Derfor er det vigtigt, at vi anvender al den vi-
den, der er på området, til at skabe forbedringer og sikre trygheden
i den kollektrive transport.
Passagerpulsen har i en undersøgelse fra 2019 om passagernes op-
levelse af utryghed på togstationer fundet, at flere kvinder (29 %)
end mænd (21 %) føler sig utrygge, når de har opholdt sig på en
togstation. Særligt når mørket bryder frem om aftenen og om nat-
ten føler kvinderne sig mere utrygge i den kollektive transport
sammenlignet med mænd.
Derudover peger undersøgelsen bl.a. på, at det særligt er ubehage-
lig eller asocial opførsel fra andre passagerer, der er årsag til, at
passagerer føler sig utrygge. Af andre årsager til utryghed nævnes
bl.a. dårlig belysning, dårlig vedligeholdelse eller rengøring af stati-
onen og manglende personale.