Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2292407_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato 30. november 2020
J. nr. 2020-8655
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 4. november 2020 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 75:
Vil ministeren med henvisning til TRU alm. del
bilag 26 give en status for
sporrenoveringen af Østbanen, herunder den økonomiske situation og hvad der
for nuværende er truffet beslutning om?
Svar:
Investeringer i privatbanerne i Danmark finansieres blandt andet ved et fast in-
vesteringstilskud over finansloven. I 2020 modtog Region Sjælland 36,2 mio.
kr. i investeringstilskud.
Derudover modtager regionerne statsligt bloktilskud til regionernes udviklings-
opgaver. Dette bloktilskud fordeles på baggrund af en række strukturelle krite-
rier i henhold til lov om regionernes finansiering. Antallet af kilometer privat-
bane indgår som et sådant strukturelt kriterie med en vægt på 27,5 pct. I 2020
modtager Region Sjælland 167,4 mio. kr. i bloktilskud på baggrund af privatba-
nekriteriet. Det skal bemærkes, at størrelsen på bloktilskuddet varierer fra år til
år, da privatbanekriteriet blot er et blandt mange kriterier. Regionerne modta-
ger også et udviklingsbidrag fra kommunerne, som fastlægges med et fast beløb
pr. indbygger. Regionerne kan frit prioritere det statslige og kommunale tilskud
mellem privatbanerne og andre udviklingsopgaver. Regionerne har desuden fri
låneadgang til investeringer i privatbaner.
Da vedligehold af og investeringer i privatbanerne påhviler regionerne, træffes
en eventuel beslutning om at sporrenovere Østbanen af Region Sjælland. Re-
gion Sjælland orienterede mig i juni 2020 om, at der var truffet beslutning om
at renovere Østbanen, og at regionen havde afsat midler til projektering, men at
finansieringen af selve anlægsarbejdet fortsat udestod. Region Sjælland har op-
lyst ministeriet om, at regionen ikke siden har truffet yderligere beslutninger i
sagen.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht