Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
8. september 2021
2021-5412
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 27. august 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 743:
Hvad er prisen for de samlede forsynings- og ledningsomlægninger
ved anlæggelsen af letbanens etape 2 til Vollsmose i Odense?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet Odense Letbane P/S, som har udar-
bejdet udredningsrapporten om Odense Letbane Etape 2.
Odense Letbane P/S oplyser, at der foretages to former for omlæg-
ning af forsyningsledninger: Omlægninger af ledninger efter ”gæ-
steprincippet”, hvor ledningsejeren betaler,
og omlægning af led-
ninger hvor ”gæsteprincippet” er fraveget, hvorved
omlægningen
skal betales af letbaneprojektet.
Udgifterne til ledningsomlægninger efter gæsteprincippet, hvor
ledningsejeren betaler, vurderes af letbaneselskabet til i alt 166
mio. kr. Letbaneselskabet oplyser, at denne udgift indgår i afsnittet
om samfundsøkonomi i udredningsrapporten om Odense Letbane
Etape 2.
Udgifterne til ledningsomlægninger hvor gæsteprincippet er frave-
get, og som derfor betales af letbaneprojektet, skønnes af Odense
Letbane at udgøre 32 mio. kr., og selskabet oplyser, at denne udgift
er medregnet i anlægsudgiften for Odense Letbane Etape 2 i udred-
ningsrapporten.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht