Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
1. september 2021
2021-5236
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 23. august 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 740:
Vil ministeren redegøre for, hvilket tidspunkt på dagen spunsnin-
gen i forbindelse med anlæg af Lynetteholm vil have den højeste
støjpåvirkning af nærmeste bolig og rekreative område samt den
maksimale støjpåvirkning inden for dette tidspunkt? Ministeren
bedes samtidig oplyse, om denne information fremgår af miljøvur-
deringen af Lynetteholm-projektet.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for By & Havn, der oplyser følgende:
”På
dette stade tidligt i projektet foreligger der ingen information
eller plan for, hvordan intensiteten af spunsning vil fordele sig over
dagen. Det vil afhænge af mange ting, herunder bl.a. antal ramme-
maskiner i drift samtidigt, rammemaskinernes indbyrdes place-
ring, forskel i undergrunden (forskel i hvor meget energi kræves
det for at ramme spunsen ned) mv. Spunsning vil dog kun fore-
komme i dagperioden. Inden opstart af anlægsarbejderne vil By &
Havn i samarbejde med den valgte entreprenør udarbejde en støj-
redegørelse, der skal dokumentere, hvordan støjgrænser bliver
overholdt, og som vil blive sendt til Københavns Kommune, som er
tilsynsmyndighed for støj.”
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht