Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2293557_0001.png
Folketingets Transportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
1.december 2020
Besvarelse af spørgsmål 74 alm. del stillet af udvalget den 16. novem-
ber 2020 efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere på artiklen ”Natfærge må ikke samle passage-
rer op: -
Tudetosset, mener folketingsmedlem” bragt af TV 2 Nord den 18.
oktober 2020? Og mener ministeren, at det er fordelagtigt for dansk infra-
struktur, at DFDS-færgen fra Oslo ikke må samle passagerer op, når den
ankommer til Frederikshavn for at sejle videre til København?
Svar:
Jeg har naturligvis forståelse for ønsket om, at der kan sejles passagerer
mellem Frederikshavn og København. Det er imidlertid op til ethvert rederi
at tilrettelægge sin forretning og ruteplanlægning, så det giver mening for-
retningsmæssigt.
I tillæg hertil har Søfartsstyrelsen oplyst følgende, til hvilket jeg kan hen-
holde mig: ”Et passagerskib på dansk flag vil være registreret enten i Dansk
Internationalt Skibsregister (DIS) eller i Skibsregisteret (DAS). Et skib, der
er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), må ikke transpor-
tere passagerer mellem danske havne, mens en sådan begrænsning ikke
gælder for skibe registreret i Skibsregisteret (DAS). Registrering i DIS er
en forudsætning for, at der kan ske beskatning i henhold til den såkaldte
DIS-skatteordning. Dette vil ikke gøre sig gældende, hvis skibet er regi-
streret i DAS, hvorimod det vil være muligt for et skib registreret i DAS at
transportere passagerer mellem to danske havne. Det er muligt for et skib
at foretage registerskift imellem DIS og DAS på et bestemt klokkeslæt. Der
er ingen begrænsning for, hvor hyppigt sådanne skift kan ske.”
Reglerne om registrering af skibe administreres af Søfartsstyrelsen, mens
regler om DIS-skatteordningen administreres af Skattestyrelsen.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup