Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
20. september 2021
2021-201
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 23. august 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Sjúrður Skaale (JF).
Spørgsmål nr. 735:
Spørger har forstået, at færinger der har været frakendt sit kørekort
på Færøerne, og derefter generhvervet det ved ny kontrollerende kø-
reprøve på Færøerne, kan komme ud for at blive nægtet at bytte sit
færøske kørekort mod et dansk kørekort. Det gælder ellers for per-
soner bosat i Danmark med kørekort udstedt på Færøerne, et EU-
eller EØS-land, at de frit kan få det byttet til et dansk EU-kørekort
uden at komme til kontrollerende køreprøve. Frakendelsen af per-
sonernes kørekort er dog det eneste, der dukker op i Politiets Admi-
nistrative Centers (PAC) systemer, hvorfor myndigheden kræver
gennemgang af ny kontrollerende køreprøve. Dette til trods for at
den færøske myndighed på området, Akstovan, såvel som det færø-
ske politi fremsender dokumentation og bekræfter kørekortets gyl-
dighed, og derved også bekræfter allerede gennemgået kontrolle-
rende køreprøve. Spørger er ligeledes blevet orienteret om, at dansk
og færøsk politi ikke frit kan dele oplysninger i disse anliggender, og
at bestemmelser for gensidig anerkendelse ikke er gældende for Fæ-
røerne, da Færøerne ikke er en del af EU. Vil ministeren redegøre
for, om dette er korrekt? Og kan ministeren oplyse, hvilke danske og
færøske myndigheder, der samarbejder omkring udstedelse af køre-
kort til færinger i Danmark, og hvorvidt dette samarbejde er godt
nok rustet til at undgå unødvendige grænsehindringer i Rigsfælles-
skabet?
Svar:
Spørgsmålet er stillet i forlængelse af spørgsmål nr. S 1773 fra
samme spørger, som er besvaret skriftligt den 19. august 2021. Jeg
skal derfor henvise til besvarelsen af S 1773 i forhold til den første
del af nærværende spørgsmål.
For så vidt angår den sidste del af nærværende spørgsmål, er der
indhentet bidrag fra Justitsministeriet, der på baggrund af bidrag