Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2447267_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
17. september 2021
2021-1396
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 20. august 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra
ikkemedlem af udvalget (MFU)
Anni
Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 733:
Vil ministeren redegøre for årsagen til, at lastbiler kun må have
snerydningsudstyr monteret i perioden fra 1. oktober til 1. maj, når
de alligevel er tilpasset hensynet til bløde trafikanter både med og
uden udstyr monteret? Og vil ministeren herunder forholde sig til
udfordringen i, at der grundet svingende vejrforhold året rundt kan
være akut behov for snerydning uden for den givne periode, samt
at skæringsdatoen den 1. oktober ofte bidrager til kø og forsinkelse
ved samtidig klargøring af alle lastvogne i denne periode?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, der administre-
rer reglerne på området. Færdselsstyrelsen har oplyst følgende,
som jeg kan henholde mig til:
”Ifølge
færdselslovens § 67 skal et køretøj være indrettet, så det kan
benyttes uden fare og ulempe for andre. Bestemmelsens formål er
at sikre, at køretøjer ikke har en indretning, som skaber fare, når
det anvendes på vejen eller andre gener for de andre trafikanter.
I de seneste år er der sket en stor udvikling i at skabe bedre fod-
gængerbeskyttelse, så især de bløde trafikanter beskyttes mod fare
for alvorlig personskade eller død i forhold til anvendelse af tunge
køretøjer såsom lastbiler. Lastbilfabrikanterne forsyner i stigende
omfang deres køretøjer med en energiabsorberende forende, som
skal sikre at påvirkningen af en modpart nedsættes i tilfælde af kol-
lision.
Montering af konsol for snerydningsaggregat gør grundlæggende
en lastbils forende mindre eftergivelig og øger dermed risikoen for
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 733: MFU spm. om ministeren vil redegøre for årsagen til, at lastbiler kun må have snerydningsudstyr monteret i perioden fra 1. oktober til 1. maj, når de alligevel er tilpasset hensynet til bløde trafikanter både med og uden udstyr monteret, til transportmnisteren
2447267_0002.png
Side 2/2
skader på modparten i tilfælde af kollision. Herudover vil de bløde
trafikanter være særligt udsatte i de tilfælde, hvor de rammes af
kanten af sneplovskonsollen.
I perioder, hvor snefald kan forekomme, anser Færdselsstyrelsen
konsol for snerydningsaggregat for at have et nødvendigt formål af
hensyn til snerydningsberedskabet, som skal sikre fremkommelig-
heden på vejene.
En lastbil forberedt til kørsel med sneplov, kan jævnfør gældende
meddelelse nr. 2002 af 9. maj 2017 om frontmonteret udstyr på
lastbil, i beredskabsperioden fra den 1. oktober til den 1. maj, samt
i en forberedelsesperiode på 14 dage før og efter, være forsynet
med beslag og konsol for sneplov, såfremt disse beslag og konsol er
afrundede eller afskærmede, så de ikke frembyder unødig fare for
andre trafikanter.
Uden for forberedelses- og beredskabsperioden skal beslag og kon-
sol til sneplov foran på lastbil være afmonteret. Når konsollen er
afmonteret, kan fastgørelsesbeslagene til konsollen dog forblive
monteret, såfremt den udragende del af beslagene er afskærmet,
eller beslagene og deres fastgørelse f.eks. med bolte er afrundede
med en rundingsradius på mindst 5 mm.
Færdselsstyrelsen vurderer, at kørsel med sneplovskonsol i som-
merperioden er unødvendigt og ikke foreneligt med den indsats,
der i øvrigt ydes for at mindske antallet af trafikulykker med alvor-
lig personskade eller dødsfald til følge.
Kørsel uden for vinterperioden med lastbil indrettet med konsol
for snerydningsaggregat medfører en unødig risiko for andre trafi-
kanter.
På baggrund af ovennævnte ser Færdselsstyrelsen derfor ikke no-
gen grund til at udvide beredskabsperioden eller forberedelsesperi-
oden.
Færdselsstyrelsen kan i øvrigt oplyse, at fastlæggelsen af bered-
skabs- og forberedelsesperioden er tilblevet i samråd med Vejdi-
rektoratet og repræsentanter for vognmandsbranchen.”
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht