Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
16. september 2021
2021-1396
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 20. august 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU)
Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 732:
Vil ministeren redegøre for den lovgivning, der ligger til grund for,
at en række tungvognsejere af politiet er blevet varslet frakendelse
af kørekortet på grund af manglende afrunding eller afskærmning,
på trods af at lastvognen har monteret gummi-afdæmpning, er gået
gennem syn og følger gældende EU-regler?
Svar:
Indledningsvis bemærker jeg, at spørgsmål om politiets virke hen-
hører under min kollega justitsministerens ressort, som jeg derfor
henviser til.
Jeg har forelagt spørgsmålet om krav til køretøjers tekniske indret-
ning i forhold til afrunding og afskærmning for Færdselsstyrelsen.
Færdselsstyrelsen har hertil oplyst følgende:
”Afskærmning
kan både være sideafskærmning, underkørings-
værn samt eventuelt påkrævet afskærmning på frontmonteret
udstyr. Reglerne for afskærmning fremgår af bekendtgørelse
om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr og er
nærmere uddybet i Vejledning om syn af køretøjer.
Sideafskærmning skal reducere risikoen for, at bløde trafikan-
ter kommer ind under køretøjets side, mens underkørings-
værn skal beskytte mindre køretøjer mod underkøring ved kol-
lision enten frontalt og bagfra.
Spørgsmålet om afskærmning/afrunding af frontmonteret ud-
styr vil altid indebære en afvejning mellem hensynet til beskyt-
telse af bløde trafikanter over for muligheden for overhovedet