Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
24. august 2021
2021-5045
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 12. august 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 720:
Er ministeren enig i, at erhvervsområdet ved Sydmotorvejens af-
kørsel 41 ikke er landzone, men derimod bymæssig bebyggelse
henset til at der i området bl.a. findes en McDonald’s-restaurant,
to
tankstationer, el-ladestandere, bilvask og en række virksomheder?
Svar:
Jeg skal indledningsvist bemærke, at vurderingen af om et område
hører under land- eller byzone, hører under indenrigs- og boligmi-
nisterens ressort. Henset til den konkrete kontekst spørgsmålet bli-
ver stillet i, har jeg anmodet Vejdirektoratet om et bidrag. Vejdi-
rektoratet oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Vurderingen
af om
reklamen er opført i ”det åbne land” er uaf-
hængigt af, hvilken zonestatus erhvervsområdet har, da naturbe-
skyttelsesloven ikke anvender opdelingen i by- og landzone. Det
åbne land er principielt alt andet end by og bymæssig bebyggelse.
Et område, som af trafikanterne ikke opleves som by eller del af et
byområde, betragtes i naturbeskyttelseslovens forstand, som åbent
land.
Selv om der i et område kan være enkelte bygninger, trafikskilte el-
ler andre tekniske indretninger, medfører dette ikke, at arealet af
den grund kan miste sin karakter af åbent land. Vejdirektoratet har
i deres egenskab af tilsynsmyndighed løbende besigtiget området
og senest i april 2021. Vurderingen fra Vejdirektoratet er stadig, at
erhvervsområdet fremstår som åbent land, idet området endnu
ikke er udviklet i en sådan grad, at det af de vejfarende og andre,
der færdes i området, opleves som en by eller en del af et byom-
råde.