Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
[Dato]
2021-5003
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 10. august 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Marie Bjerre (V).
Spørgsmål nr. 713:
Er ministeren i forlængelse af svar på TRU alm. del - spørgsmål nr.
550 enig i, at det er et problem, at så mange togstationer på fjern-
og regionalbanen ikke har standardperronhøjde på 55 cm, og der-
med har udfordringer med tilgængeligheden? I bekræftende fald
hvad agter ministeren da at gøre ved problemet?
Svar:
Som transportminister ligger det mig meget på sinde, at den kol-
lektive transport er tilgængelig for alle mennesker uanset behov.
Derfor er jeg glad for, at regeringen sammen med et meget bredt
flertal i Folketinget har landet en infrastrukturaftale, hvor forbed-
ringer af tilgængeligheden også indgår.
Således indgår det i aftalen, at der afsættes 650 mio. kr. til forbed-
ringer af tilgængeligheden på landets stationer. Derudover indgår
også 12,5 mia. kr. til en styrket fornyelse og vedligeholdelse af jern-
banen frem mod 2035. Med en større økonomisk ramme øger det
mulighederne for, at Banedanmark kan forny eksisterende perro-
ner, som har en anden højde end standardhøjden.
Jeg ser på baggrund af ovenstående frem til de kommende drøftel-
ser i forligskredsen bag infrastrukturaftalen, hvor vi skal drøfte og
beslutte projekter, der kan løfte tilgængeligheden.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht