Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2446122_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
16. september 2021
2021-888
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 6. august 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål nr. 702:
Har ministeren viden om, at den manglende anvendelse af Hirts-
hals Havns godsjernbane har medvirket til kø eller forsinkelser på
de jyske motorveje?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der oplyser føl-
gende, jeg henholder mig til:
”Ifølge
Vejdirektoratets tal (2019) kører der dagligt mellem 500 og
1.000 lange køretøjer på den nordligste del af Hirtshalsmotorvejen.
Lange køretøjer er køretøjer over 12,5 meter, som ud over lastbiler
med påhæng, sættevognstog og modulvogntog også kan være lange
busser.
Vejdirektoratet har ikke kendskab til, hvor stor en andel af de lange
køretøjer, som enten henter eller bringer gods til, fra eller via
Hirtshals Havn.
Hvorvidt den manglende anvendelse af Hirtshals Havns godsjern-
bane har medvirket til kø og forsinkelser på jyske motorveje af-
hænger blandt andet af, om det er favorabelt at konvertere gods-
ture på vejnettet til godsture på jernbanen. Ydermere har det be-
tydning, hvilken rute og på hvilket tidspunkt af døgnet, de aktuelle
godsture foretages på vejnettet. Vejdirektoratet har ikke kendskab
til disse detaljerede oplysninger.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 702: Spm., om den manglende anvendelse af Hirtshals Havns godsjernbane har medvirket til kø eller forsinkelser på de jyske motorveje, til transportministeren
2446122_0002.png
Side 2/2
Der er tale om et relativt lavt antal lange køretøjer, der kører på
den nordligste del af Hirtshalsmotorvejen, som både fordeles ud
over døgnets timer og geografisk ud på vejnettet. Der opleves i dag
kun meget begrænsede lokale og korte perioder med trængsel på
Hirtshalsmotorvejen.
Det kan med de foreliggende oplysninger ikke vurderes, hvorvidt
anvendelse af godsjernbanen i Hirtshals Havn, vil kunne bidrage til
at reducere trængslen andre steder på motorvejsnettet.”
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht