Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
7. oktober 2021
2021-1123
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 4. august 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Spørgsmål nr. 697:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor der er forskel på parkeringsbø-
ders størrelse ved ulovlig parkering på forholdsvis offentlig grund
og privat grund? Vil ministeren desuden redegøre for, hvor mange
udlændinge der har forfalden gæld til offentlige parkeringsafgifter
og bøder, og hvor meget denne gæld samlet løber op i?
Svar:
Parkeringsafgifter, der pålægges på et offentligretligt grundlag, har
sin hjemmel i færdselslovens § 121, stk. 1. Det er fastsat i § 121, stk.
5, at en sådan afgift udgør 510 kr. Ved visse typer overtrædelser
–
parkering ud for ind- og udkørsel og ulovlig standsning eller parke-
ring på en handicapparkeringsplads - udgør afgiften dog 1020 kr.
Desuden følger det af § 121, stk. 6, at afgiften for tunge køretøjer
som udgangspunkt udgør 2040 kr.
I modsætning til ved offentlige parkeringsafgifter er beløbsstørrel-
sen på private parkereringsafgifter ikke fastsat ved lov eller på an-
den måde nærmere reguleret, da det er et aftaleretligt spørgsmål.
Det betyder, at ejeren af en privat ejendom som led i sin alminde-
lige råden over ejendommen, selv kan bestemme, om der skal op-
kræves en afgift for overtrædelse af de fastsatte vilkår for parke-
ring, og hvad afgiftens størrelse i så fald skal være. Det kræver dog,
at ejeren har skiltet tydeligt hermed.
Da der er tale om et aftaleretligt spørgsmål, vil domstolene endvi-
dere kunne tage stilling til, om den beløbsmæssige størrelse af en
afgift efter den almindelige aftaleret er urimelig. Jeg er ikke be-
kendt med, at domstolene endnu har forholdt sig til spørgsmålet,
ligesom jeg ikke kender baggrunden for det generelle afgiftsniveau
for private parkeringsafgifter, der typisk ligger på 750-790 kr.