Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2433933_0001.png
Folketinget
Transportudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
16. august 2021
Kontor:
Politikontoret
Sagsbeh: Louise Møbius Heidt-
mann
Sagsnr.: 2021-0032/45-0043
Dok.:
2081427
Besvarelse af spørgsmål nr. 692 (Alm. del) fra Folketingets Transport-
udvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 692 (Alm. del), som Folketin-
gets Transportudvalg har stillet til justitsministeren den 2. august 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niels Flemming Hansen (KF).
Nick Hækkerup
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 693: Spm. om, hvad ministeren vil gøre for at sikre et tilstrækkeligt udbud af køreprøver frem mod 1. oktober 2021, hvor Færdselsstyrelsen overtager afviklingen af køreprøver fra Politiet, til justitsministern, kopi til transportministeren
Spørgsmål nr. 692 (Alm. del) fra Folketingets Transportudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor der i øjeblikket er et util-
strækkeligt lavt antal tilgængelige køreprøver, som ikke harmo-
nerer med efterspørgslen på køreprøver fra landets kørelærere?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at afviklingen af teori-
og køreprøver
som bekendt blev genoptaget den 7. april 2021 efter fire måne-
ders nedlukning som følge af covid-19.
Rigspolitiet indgik i den forbindelse i dialog med politikredsene
og repræsentanter for kørerlærerbranchen om tilrettelæggelsen
af en hensigtsmæssig genåbning. Rigspolitiet anmodede samti-
dig politikredsene om at afsætte de fornødne ressourcer til hur-
tigst muligt at afvikle de prøver, der havde været aflyst som
følge af nedlukningsperioden.
Afviklingen af teori- og køreprøver er således en prioriteret op-
gave i alle landets politikredse med henblik på, at køreprøver
generelt afvikles med kortest mulige ventetid og inden for det
opstillede servicemål på højst 14 dages ventetid.
Ventetiden på køreprøver er imidlertid dynamisk og varierer fra
politikreds til politikreds. Rigspolitiet kan i den forbindelse op-
lyse, at politikredsene i perioden fra uge 19 til 31 i 2021 har
udbudt flere praktiske prøver til kategori B end i samme periode
i 2019 og 2020, hvilket dog beklageligvis for visse kredse har
vist sig ikke at være tilstrækkeligt til at opfylde servicemålet.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at Færdselsstyrelsen som en
del af forberedelserne til den kommende ressortoverdragelse af
køreprøveområdet den 1. oktober 2021 har anmodet om perio-
devis udlån af prøvesagkyndige fra politiet til brug for uddan-
nelse af Færdselsstyrelsens medarbejdere. Det er umiddelbart
Rigspolitiets forventning, at udlånet vil medvirke til at påvirke
ventetiderne i negativ retning i perioden frem til områdets over-
dragelse til Færdselsstyrelsen.”
Som jeg tidligere har nævnt, skal man ikke vente urimeligt længe på at
komme til køreprøve. Mange kørelærere- og elever har oplevet store gener
i forbindelse med ventetiderne, og det har jeg stor forståelse for. Det er der-
for min klare forventning, at Rigspolitiet og politikredsene gør, hvad de kan,
Side 2/3
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 693: Spm. om, hvad ministeren vil gøre for at sikre et tilstrækkeligt udbud af køreprøver frem mod 1. oktober 2021, hvor Færdselsstyrelsen overtager afviklingen af køreprøver fra Politiet, til justitsministern, kopi til transportministeren
for at nedbringe ventetiderne på køreprøver så hurtigt som muligt. Det har
jeg også indskærpet over for Rigspolitiet.
Herudover er det min forventning, at ressortoverdragelsen af afviklingen af
teori- og køreprøver fra politiet til Færdselsstyrelsen pr. 1. oktober 2021 vil
føre til kortere ventetider på køreprøver, når den er fuldt implementeret.
Side 3/3