Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
18. august 2021
2021 - 4855
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 27. juli 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Susanne Zimmer (UFG).
Spørgsmål nr. 690:
Vil ministeren uddybe, hvilken miljømæssig forskel, der er på et
”kendt eternitdepot”, som Vejdirektoratet
medtager i sin kortlæg-
ning, og et ”ikke anerkendt eternitdepot”, som ikke medtages, hvis
det ”ikke anerkendte eternitdepot” fremgår af offentligt tilgænge-
ligt materiale, af vidnesbyrd fra borgerne (f.eks. chauffører, der har
transporteret til deponiet, borgere, der har boet i området o.l.),
som både før, under og efter høringsperioden loyalt oplyser om, at
der er flere områder med opfyld fra eternitfabrikken, end vejdirek-
toratet har medtaget i sin miljøkonsekvensrapport?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der har oplyst føl-
gende:
”I
forbindelse med opdateringen af VVM-undersøgelsen for Eg-
holmlinjen er opfyld af lavninger og søer mv. med eventuelt forure-
net jord eller byggematerialer, forsøgt kortlagt blandt andet ved
gennemgang af historiske luftfotos. Dette arbejde har resulteret i
fund af opfyldte søer, moser samt tidligere anlægs- og oplagsområ-
der inden for vejanlæggets tracé.
Disse områder vil blive undersøgt ved en graveundersøgelse inden
anlægsfasen, så volumen og indhold af forurenende stoffer på for-
hånd er kendt inden arbejdet med fjernelse, oprensning og depo-
nering igangsættes.
Eventuelle forekomster af eternit og andre forurenende stoffer,
som ikke er medtaget i Vejdirektoratets nuværende kortlægning,
forventes således at blive afdækket inden anlægsfasen.”