Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
10. august 2021
2021-4715
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 13. juli 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Er-
ling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 683:
Vil ministeren give en aktuel orientering om togdriften på
Svendborgbanen, herunder for tiden siden Arriva overtog driften af
banen, og redegøre for om Arriva overholder sine kontraktlige
forpligtelser? Og vil ministeren kommentere, hvorfor der ifølge
artiklen ”Skarp kritik af Arriva: Togene går overhovedet ikke til
tiden” fra
Fyns Amts Avis den 13. juli 2021 kan være så stor og helt
forskellig opfattelse af, om togdriften kører tilfredsstillende eller ej,
og om ministeren mener, der er initiativer, der bør tages og i
bekræftende fald hvilke?
Svar:
Jeg har bedt Arriva redegøre for den aktuelle drift på strækningen.
Arriva har oplyst følgende, som jeg henholder mig til:
”Til
besvarelsen af spørgsmålet finder Arriva det vigtigt at skelne
mellem operatørpunktlighed og togpunktlighed.
Operatørpunktligheden er punktligheden, som kun operatøren er
ansvarlig for.
Det er operatørpunktligheden Arriva måles på i kontrakten med
Transportministeriet. Togpunktligheden er derimod den
punktlighed, som passagerne oplever, og som påvirkes både af
operatørens performance samt øvrige eksterne parter, f.eks.
Banedanmark.
Svendborgbanen er kendetegnet ved at være enkeltsporet med få
muligheder for krydsning (tog i modsatkørende retninger kan
krydse hinanden), høj frekvens (tre tog i hver retning i
myldretiden) og aldrende signaler, der afventer udskiftning. En