Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
28. juli 2021
2021-4526
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 1. juli stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 671:
Ministeren har i brev af 7. maj 2021 til borgmester Nils Borring,
Favrskov Kommune, skrevet følgende:
”Efter
en drøftelse med par-
tierne Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre,
kan jeg oplyse, at der samlet set ikke er tilslutning til en genåbning
af Laurbjerg Station på statens jernbanenet.” Ministeren bedes op-
lyse, om der med denne formulering menes, at et flertal i Folketin-
get modsætter sig, at Favrskov Kommune selv kan anlægge en sta-
tion, ved hvilken Arrivas tog derefter skal standse. Ministeren be-
des ligeledes oplyse, om alle de i brevet nævnte partier over for mi-
nisteren har modsat sig, at Favrskov Kommune selv kan anlægge
en station, ved hvilken Arrivas tog derefter skal standse.
Svar:
Det er korrekt, at der efter en drøftelse med partierne Enhedsli-
sten, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre samlet set ikke er
tilslutning til den af kommunen ønskede genåbning af Laurbjerg
Station på statens jernbanenet.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht