Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2436280_0001.png
Folketingets Transportudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-10273
Den 21. august 2021
Miljøministerens endelige besvarelse af spørgsmål nr. 664 (TRU alm. del) stillet efter ønske fra
Susanne Zimmer (UFG).
Spørgsmål nr. 664
”Vil
ministeren, som opfølgning på svaret på TRU alm. del - spm. 624, oplyse, om det
er korrekt, at miljøministeren ikke må varetage sine beføjelser inden for sit ressort i
forhold til de områder, hvor transportministeren/Vejdirektoratet har tinglyst en byggelinje
for en statslige vej- eller jernbane, selvom der ikke er vedtaget en anlægslov for den
pågældende strækning? Og i bekræftende fald, hvilken lovgivning, der hjemler, at
transportministeren/Vejdirektoratet kan varetage miljøministerens ressort for strækningen.”
Svar
Det fremgår ikke af spørgsmålet, hvilken lovgivning spørgeren henviser til, men i min besvarelse har
jeg lagt til grund, at det er reglerne om miljøvurdering af konkrete projekter (VVM).
I forbindelse med implementeringen af VVM-direktivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet som ændret
ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU, i lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. lov nr. 425 af 18. maj 2016, valgte
Transportministeriet at foretage en selvstændig implementering af VVM-direktivet for statslige vej- og
jernbaneprojekter og havneprojekter, hvortil der meddeles en administrativ tilladelse.
Der er også foretaget en implementering af miljøvurderingsprocessen for projekter, som vedtages ved
en anlægslov. Ved anlægslovsprojekter vedrører transportministerens beføjelser alene
miljøvurderingsprocessen, mens selve godkendelsen gives af Folketinget.
I forhold til spørgsmålet om, hvilken retlig betydning tinglysning af en byggelinje
for et statsligt vej- eller jernbaneprojekt har, og af hvilken lovgivning transportministerens beføjelser
fremgår, må jeg henvise til transportministeren for en besvarelse heraf.
Lea Wermelin
/
Paolo Perotti
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk