Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2426814_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
5. juli 2021
2021-4397
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 25. juni 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Niels Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 662:
Der er et tilbagevendende problem med manglende turtilladelser
til vejgodstransport fra Ukraine til Danmark. Det forlyder fra bran-
chen, at det allerede nu tegner til, at der vil mangle turtilladelser i
det kommende halvår. Er ministeren enig i, at det er vigtigt for et
land som Danmark med en lille åben økonomi at være åben over
for vores samhandelspartnere? Og er ministeren i den forbindelse
villig til at give de ukrainske transportmyndigheder mulighed for at
udstede turtilladelser til Danmark, der matcher den faktiske efter-
spørgsel, så import af varer fra Ukraine til Danmark og danske
virksomheder ikke fordyres og forsinkes af unødige omlastninger
m.v. af godset, når Ukraine om lidt løber tør for turtilladelser?
Svar:
Udveksling af de såkaldte turtilladelser hviler på et gensidigheds-
princip, og når der er et væsentligt antal ubrugte turtilladelser fra
dansk side, er det min holdning, at der ikke skal udstedes yderli-
gere tilladelser til tredjelande. Import af varer til Danmark på last-
biler, handler i min optik ikke alene om prisen på kørslen. Det
handler i meget høj grad om at sikre ordentlige arbejdsvilkår og
fair konkurrence, hvorfor jeg ikke umiddelbart støtter en øget libe-
ralisering af området.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht