Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
23. juli 2021
2021-4396
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 25. juni 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 660:
Vil ministeren redegøre for, om det i EU-lovgivningen er fastlagt,
at medlemsstaterne ikke kan undtage veterantog fra at opfylde be-
stemmelserne i den såkaldte TSI-togkontrol for ETCS-ombordud-
styr i veterantog?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafikstyrelsen, som oplyser føl-
gende:
”Der
er ikke i EU-retten (herunder TSI-OPE) noget som forhin-
drer, at man kan håndtere, at tog uden ETCS-udrustning kan køre
ind på en ERTMS-udrustet
station i en form for ”beskyttet om-
råde”.
I medfør af Banedanmarks ORF (operational rules fjernbane) har
man kun mulighed for at køre som rangering inden for et ”beskyt-
tet område” (også kaldet ”spærret spor”), og der må af sikkerheds-
mæssige årsager ikke foretages rangering med personførende tog.
Det fremgår endvidere af bekendtgørelse nr. 11034 af 16. juli 2015
om Bestemmelser for drifts- og trafikstyringsregler (DTR) på jern-
baneområdet, at infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder
inden for eget ansvarsområde skal imødegå risiko for ulykker ved
kørsel med museumsmateriel eller arbejdskøretøjer, hvor tekniske
forhold hindrer, at køretøjerne kan udstyres med det togkontrolsy-
stem, der anvendes på strækningen
1
.”
1
Under bilag 1, D.8 (c)