Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
23. juli 2021
2021-4396
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 25. juni 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 658:
Vil ministeren redegøre for, om det i EU-lovgivningen er fastlagt,
at medlemsstaterne kan undtage veterantog fra at opfylde bestem-
melserne i de såkaldte TSI’er (Tekniske
specifikationer for inter-
operabilitet)?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafikstyrelsen, som oplyser føl-
gende:
”Det fremgår af artikel 1, stk. 4 (b), i interoperabilitetsdirektivet
1
, at
medlemsstaterne kan undtage køretøjer fra direktivets anvendel-
sesområde, der udelukkende anvendes til lokale, historiske eller tu-
ristmæssige formål.
Dette er i Danmark sket med bekendtgørelse nr. 713 af 20. maj
2020 om interoperabilitet i jernbanesystemet § 2, nr. 2, hvorefter
veterantog er undtaget fra direktivets anvendelsesområde og der-
med ikke skal opfylde bestemmelserne i de såkaldte TSI’er (Tekni-
ske Specifikationer for Interoperabilitet).
Når veterantog med bekendtgørelsen er undtaget fra direktivets
anvendelsesområde, vil de særlige bestemmelser i den såkaldte
TSI-togkontrol for ETCS-ombordudstyr i veterantog heller ikke
skulle opfyldes.
1
Europaparlamentets og Rådets direktiv (EU)- 2016/797 af 11. maj 2016
om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union