Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
18. august 2021
2021-4335
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. juni 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra (MFU) Marie Bjerre (V).
Spørgsmål nr. 651:
Vil ministeren med henvisning til artiklen »Golfreklame dømt ude
af Vejdirektoratet« bragt i Nordjyske Stiftstidende den 22. juni
2021 redegøre for, om det er muligt, og hvad der i så fald skal til for
at få dispensation fra naturbeskyttelseslovens regler om skiltning i
det åbne land for i det i artiklen omhandlende type af skilt, som fal-
der naturligt ind i det omkringliggende terræn? Og vil ministeren i
den forbindelse redegøre for, hvorfor andre lignende naturlige
skilte, eksempelvis ”Nibe-hækken” ud til Aalborgvej, rute 187 eller
”Planteskolen Bakken-hækken” ud til Aggersundvej, rute 29 nord
for Aggersund, er tilladt?
Svar:
Jeg har forelagt henvendelsen for Vejdirektoratet, der har oplyst
følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Det følger af Naturbeskyttelsesloven, at der er forbud mod skilt-
ning i reklame- og propagandaøjemed i det åbne land. Forbuddet
er absolut og der findes i lovgivningen ikke hjemmel til dispensa-
tion. En række forhold er dog undtaget fra forbuddet og muliggør
skiltning indenfor nærmere rammer.
Vejdirektoratet bemærker, at reklameforbuddet ikke alene gælder
skilte, men også omfatter f.eks. bannere, flag, påmaling på bygnin-
ger, genstande eller andet, der kan vise et givent produkt eller
ydelse mv. Afgørende for vurderingen af, om en given skiltning er
omfattet af forbuddet eller ej, er altså om der er sket opstilling i
forbindelse med reklameøjemed.
Særligt om virksomhedsreklamer gælder, at disse er undtaget fra
forbuddet, hvis reklamen opsættes i umiddelbar tilknytning til