Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2428732_0001.png
Transportministeren
9. juli 2021
2021-4321
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget
Folketinget
Transportudvalget har i brev af 22. juni 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 640:
Kan ministeren bekræfte, at der er opstået flaskehalsproblemer og
lang ventetid for helbredsgodkendelse af piloter med deraf føl-
gende bøvl og øgede omkostninger for luftfarten? I bekræftende
fald, hvad agter ministeren at gøre for at afhjælpe problemet?
Svar:
Trafikstyrelsen har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Trafikstyrelsen (TS)
kan bekræfte, at der i en længere periode des-
værre har været en sagsbehandlingstid ud over den af styrelsen
fastsatte maksimale sagsbehandlingstid på 30 dage. Den længere
sagsbehandlingstid er en direkte følge af blandt andet genopbyg-
ning efter luftfartslægesagen, kvalificering af ny luftfartslæge og
Brexit. Forholdene beskrives uddybende nedenfor. Samtidig be-
skrives de initiativer, som styrelsen har iværksat for at kunne leve
op til sagsbehandlingstiden.
Som følge af
’luftfartslægesagen’
har styrelsen iværksat en række
initiativer for at sikre en forvaltningsmæssig, kompetencemæssig
og ressourcemæssig robust organisation på området for helbreds-
godkendelser af piloter og andet luftfartspersonel.
Der har været tale om en genopbygning, som bl.a. har omfattet at
der med virkning fra efteråret 2019 er sket en styrkelse af de juridi-
ske og flyvelægefaglige kompetencer med oprettelse af nye stillin-
ger. TS har endvidere udarbejdet en række helt nye procedurer i
lægesektionen, så det sikres, at disse afspejler kravene i henholds-
vis (EU) forordning 1178/2011 og (EU) forordning 2015/340, såvel
som forvaltningsloven. Der er endvidere udarbejdet vejlednings-
materiale til de private flyvelæger rundt i landet og sat ekstra res-
sourcer ind på udviklingen af nye digitale løsninger til understøt-
telse af kommunikationen mellem TS og flyvelægerne.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 640: Spm. om ministeren kan bekræfte, at der er opstået flaskehalsproblemer og lang ventetid for helbredsgodkendelse af piloter med deraf følgende bøvl og øgede omkostninger for luftfarten, til transportministeren
2428732_0002.png
Side 2/3
Flyvelægerne indsender helbredsundersøgelser på vegne af piloter
og andet luftfartspersonel med henblik på endelig godkendelse af
TS. Årligt modtages ca. 4.500 sådanne sager i styrelsens lægesek-
tion
Sideløbende med den almindelige drift og godkendelse af helbreds-
undersøgelser afsatte TS en del ressourcer til en særskilt gennem-
gang af de ca. 900 helbredsbeviser, der var blevet foretaget af kli-
nikken Doctors.dk gennem det senest år, op til at denne fik inddra-
get sin certificering som flyvemedicinsk klinik i april 2019 som led i
’luftfartslægesagen’,
og da ugyldige helbredsbeviser efter (EU) for-
ordning 1178/2011 vil skulle tilbagekaldes.
TS er tillagt beføjelse til at føre tilsyn med overholdelse af bestem-
melserne i luftfartsloven og de regler, der er fastsat i medfør heraf,
samt EU-forordninger på luftfartsområdet, jf. luftfartsloven § 150e,
stk. 1.
Det er således styrelsen, der træffer afgørelse om begrænsning, su-
spendering og tilbagekaldelse af helbredsbeviser, og endvidere skal
styrelsen, dvs. den ansatte Medical Assessor (MA), endeligt god-
kende henviste helbredssager. Det er, udover ovennævnte opgaver,
styrelsens MA, der skal udføre tilsyn med alle dansk-certificerede
flyvelæger. Styrelsen har gennemført alle planlagte tilsyn med fly-
velægerne, og tilsynsplanen overholdes.
For at kunne varetage ovenstående opgaver, skal TS have mindst
én MA tilknyttet, da der stilles skærpede krav til den særlige flyve-
medicinske viden og kompetence, som en EU-medlemsstat skal
råde over for at være kompetent myndighed på helbredsområdet.
For at blive MA stilles der en række krav, herunder at kandidaten
skal have mindst 5 års medicinsk erfaring som læge, have opnået
særlig viden og erfaring som flyvelæge ved at have gennemført
mindst 200 flyvemedicinske undersøgelser eller tilsvarende på
kommercielle piloter, samt gennemføre en række obligatoriske fly-
vemedicinske kurser (”basic aviation medicine” og
”advanced
avia-
tion medicine”).
For at have tilstrækkelig kapacitet og reducere den kapacitetsmæs-
sige sårbarhed er styrelsen i gang med at uddanne en af de øvrige
ansatte læger til at blive MA, således at styrelsen har to ansatte
MA’er.
Kandidaten mangler aktuelt kun at gennemføre de obligato-
riske flyvemedicinske kurser, men grundet udbruddet af Covid-19
pandemien har der desværre ikke været afholdt fysiske kurser
(kurserne udbydes kun i udlandet) de seneste 16-18 måneder. Kur-
serne er nu programsat, og det forventes derfor, at kandidaten har
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 640: Spm. om ministeren kan bekræfte, at der er opstået flaskehalsproblemer og lang ventetid for helbredsgodkendelse af piloter med deraf følgende bøvl og øgede omkostninger for luftfarten, til transportministeren
2428732_0003.png
Side 3/3
gennemgået de sidste kurser inden udgangen af 2021. Det er styrel-
sens erfaring, at ekstern rekruttering af uddannede flyvelæger med
henblik på efteruddannelse til MA er vanskeligt, da kredsen af kva-
lificerede læger er meget begrænset, og flyvemedicin er et meget
lille nichefagområde i Danmark.
En medvirkende årsag til den opståede pukkel af sager skyldes
også Brexit. Storbritannien forlod som bekendt EU den 31. decem-
ber 2020, og dette har medført, at et stort antal UK-certificerede
piloter, flyveledere og andet luftfartspersonel har ønsket en over-
førsel (transfer) af deres rettigheder til Danmark i overensstem-
melse med (EU) forordning 1178/2011. Siden efteråret 2020 har
styrelsen været nødt til at prioritere disse sager, da ansøgerne pr. 1.
januar 2021 ikke længere kunne udøve deres rettigheder i EU. Der
har konkret været tale om ca. 450 såkaldte transfersager, som alle
skal gennemtjekkes og godkendes af styrelsens ene MA.
TS har løbende orienteret luftfartsbranchen om de længere sagsbe-
handlingstider gennem Branchepanelet for luftfart, hvor bl.a.
Dansk Industri, Brancheforeningen for Dansk Luftfart, Erhvervs-
flyvningens Sammenslutning, SAS, Flyvebranchens Personale
Union og andre større aktører inden for luftfartsbranchen er re-
præsenteret.
Det er styrelsens prioritering at mindske genen for erhvervspiloter
mest muligt, da disse erhverv er direkte afhængigt af en positiv hel-
bredsgodkendelse. Som følge heraf prioriteres disse kommercielle
piloters helbredssager forud for henviste fritidspiloters helbredssa-
ger.
Det er TS målsætning, at styrelsens sagsbehandlingstid på hel-
bredsområdet er maksimalt 30 dage ved udgangen af oktober
2021.”
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht