Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
7. oktober 2021
2021-2430
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 18. juni 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra (MFU) Christoffer Aagaard Melson
(V)
Spørgsmål nr. 634
Vil ministeren på baggrund af den nye bekendtgørelse om jernba-
nerelaterede servicefaciliteter redegøre for, hvorfor der kun er ble-
vet imødekommet fire ud af elleve konkrete anbefalinger fra det
høringssvar, som en enig branche sendte i forbindelse med første
udkast til bekendtgørelsen i sommeren 2020?
Svar:
I forbindelse med det første udkast til servicefacilitetsbekendtgø-
relsen, som blev sendt i høring over sommeren 2020, modtog
Transportministeriet et samlet høringssvar af 24. august 2020 fra
store dele af branchen. I høringssvaret anbefalede branchen 11
konkrete ændringer af bekendtgørelsen. Høringssvaret og bran-
chens frustration over udkastet blev taget meget seriøst og i den
forbindelse blev der ligeledes afholdt møde med branchen. På bag-
grund af høringssvaret og mødet blev der lavet en tilpasning af ud-
kastet til bekendtgørelsen som på ny blev sendt i offentlig høring. I
det endelige udkast til servicefacilitetsbekendtgørelsen, som trådte
i kraft 1. juli 2021, er ti ud af elleve af branchens anbefalinger fra
høringsbrevet af 24. august 2020 imødekommet eller delvist imø-
dekommet.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht