Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2421228_0001.png
Folketingets Transportudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-9740
Den 24. juni 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 624 (TRU alm. del) stillet efter ønske fra Susanne
Zimmer (UFG).
Spørgsmål nr. [tal]
”Vil
ministeren oplyse, om det er korrekt, at miljøministeren ikke må varetage sine
beføjelser inden for sit ressort i forhold til de områder, hvor transportministeren/Vejdirektoratet har
planer om et anlæg? Og i bekræftende fald hvilken lovgivning hjemler så, at
transportministeren/Vejdirektoratet skal varetage miljøministerens ressortområde i f.eks. motorvejs-
og banetracher?”
Svar
Det fremgår ikke af spørgsmålet, hvilken lovgivning spørgeren henviser til, men i min besvarelse har
jeg lagt til grund, at det er reglerne om miljøvurdering af konkrete projekter (VVM).
I forbindelse med implementeringen af VVM-direktivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet som ændret
ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU, i lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. lov nr. 425 af 18. maj 2016, valgte
Transportministeriet at foretage en selvstændig implementering af VVM-direktivet for statslige vej- og
jernbaneprojekter og havneprojekter, hvortil der meddeles en administrativ VVM-tilladelse og
anlægsprojekter i anlægslove. Dette medfører, at det er transportministeren, som har beføjelserne
efter VVM-direktivet for de pågældende projekttyper.
I forhold til spørgsmålet om, af hvilken lovgivning disse beføjelser fremgår, må jeg henvise til
transportministeren for en besvarelse heraf.
Lea Wermelin
/
Paolo Perotti
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk