Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2424775_0001.png
NOTAT
30. juni 2021
2021-4114
Bilag 1 - Befordringspligten i Tyskland
Omfanget af befordringspligten
Befordringspligten er et grundlæggende sæt af posttjenester, der
leveres til en fastsat kvalitet i hele Tyskland til en overkommelig
pris. Befordringspligten varetages af virksomhederne på markedet,
dvs., der er ikke udpeget en befordringspligtig postvirksomhed.
Befordringspligten omfatter:
Befordring af brevforsendelser op til 2 kg (inklusiv registre-
rede og rekommanderede forsendelser samt postopkræv-
ningsforsendelser)
Aviser og magasiner
Adresserede pakker op til 20 kg.
Desuden er der minimumskrav om, hvor mange posthuse og post-
kasser, der skal være adgang til på landsplan.
Service- og kvalitet
Postomdeling:
6 dage om ugen.
Breve:
80 pct. af brevene skal være fremme dagen efter indleve-
ringen, og 95 pct. skal være fremme 2 dage efter indleveringen.
Pakker:
80 pct. af pakkerne skal være fremme 2 dage efter indle-
veringen.
Finansiering
Hvis befordringspligten ikke løftes af markedskræfterne, kan til-
synsmyndigheden pålægge en eller flere licenshavere at varetage
befordringspligt. I dette tilfælde kan disse licenshavere kræve kom-
pensation. Når tilsynsmyndigheden udbetaler kompensation, kan
visse andre licenshavere blive afkrævet en afgift.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 607: Spm. om, hvordan man har organiseret posten og befordringen af post i Tyskland, Frankrig, Norge og Storbritannien, og hvordan er fordelingen mellem offentlige og private aktører, til transportministeren
2424775_0002.png
Side 2/2
Ejerskab
Deutsche Post DHL, som er Tysklands største postvirksomhed, har
siden 1. januar 1995 været et børsnoteret aktieselskab. Staten har
indirekte ejerskab af 20,5 pct. af aktierne, mens 79,5 pct. af akti-
erne er i fri handel på børsen.