Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
17. august 2021
2021 - 3999
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 3. juni 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 593:
I forlængelse af Færdselsstyrelsens redegørelse for Varebilsordnin-
gen TRU Alm. del - Bilag 247, Afsnit 4.4 om håndhævelse af vare-
bilsordningen, oplister Rigspolitiet en række overtrædelser af færd-
selsloven, som konstateres i forbindelse med varebilskontroller. Vil
ministeren indhente en tilsvarende fyldestgørende liste for samme
periode over de af Rigspolitiet konstaterede overtrædelser af færd-
selsloven i forbindelse med lastbilskontroller?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Justitsministe-
riet, som oplyser følgende:
”Justitsministeriet
har til brug for besvarelsen indhentet en udta-
lelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Det
skal indledningsvis bemærkes, at de overtrædelser af færd-
selsloven, der fremgår af Færdselsstyrelsens redegørelse, alene er
tiltænkt som eksempler på de overtrædelser, der konstateres som
led i kontrollen med varebilsgodskørsel. Oplistningen er således
ikke udtryk for en fyldestgørende liste over de forseelser af færd-
selsloven, der er konstateret i den omhandlede periode.
Rigspolitiet har derfor udarbejdet en tilsvarende liste med eksem-
pler på de overtrædelsestyper, der konstateres i forbindelse med
kontrollen af lastbiler:
Ej erhvervet kørekort
Kørekort ej medbragt
Kørsel i frakendelsesperioden
Kørsel med alkohol/narko/medicin i blodet
Fejl og mangler på køretøjet