Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
17. august 2021
2021 - 3999
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 3. juni 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 592:
I forlængelse af Færdselsstyrelsens redegørelse for Varebilsordnin-
gen, TRU Alm. del - Bilag 247, afsnit 4.4 om håndhævelse af vare-
bilsordningen, vil ministeren da i skematisk form sammenstille an-
tallet af kontroller, rapporter og forseelser for indregistrerede vare-
biler henholdsvis indregistrerede lastbiler såvel absolut som rela-
tivt til antallet af indregistreringer, så det bliver gennemskueligt,
om der er et proportionelt problem i forhold til varebiler over for
lastbiler?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Justitsministe-
riet, som oplyser følgende:
”Justitsministeriet
har til brug for besvarelsen indhentet en udta-
lelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug besvarelsen udarbejdet nedenstående
opgørelser over henholdsvis antallet af standsede køretøjer og an-
tallet af standsede køretøjer med rapport (sigtelser) samt antallet
af standsede køretøjer og antallet af forseelser i perioden fra den
1. juli 2019 til den 20. september 2020.
Det skal dog bemærkes, at det på baggrund af registreringsprak-
sis ikke er muligt at opgøre antallet af forseelser på de varebils-
godskørselskontroller, der er gennemført som led i kontrollen på
andre fokusområder, f.eks. spirituskørsel. Antallet af forseelser på
varebilsgodskørselskontroller er derfor alene opgjort på bag-
grund af de gennemførte kontroller på fokusområdet varebils-
godskørsel.