6. maj 2021
Bidrag til svar på henvendelse til transportministeren om for-
slag til hastighedsdimensionering af tunnelen under Femern
Bælt til 250 km/t
Den faste forbindelse over Femern Bælt, inklusiv jernbanestrækningen, er efter en grundig
proces godkendt i både Danmark og Tyskland. Godkendelserne af projektet er baseret på
en forudsætning om en hastighed på maksimalt 200 km/t for passagertog og 140 km/t for
godstog på jernbanen i tunnelen.
Godkendelserne af projektet i såvel Danmark og Tyskland er baseret på omfattende miljø-
vurderinger og sikkerhedsmæssige analyser funderet på hastigheder ved benyttelse af jern-
banen for henholdsvis person- og godstog. De gennemførte miljøundersøgelser vedrører
eksempelvis støj, vibrationer og andre emissioner fra driften af jernbanen.
Tilsvarende er der gennemført tekniske undersøgelser vedrørende f.eks. stempeltrykket og
risikoen
for et såkaldt ”sonic boom”
af hensyn til konstruktionernes sikkerhed m.v., særligt i
forbindelse med portalbygværkernes udformning.
I tilfælde af, at der skulle ske en hastighedsopgradering til 250 km/t, vil de til grund for myn-
dighedsgodkendelserne liggende undersøgelser og konsekvensvurderinger skulle opdate-
res. De opdaterede analyser vil skulle forelægges de ansvarlige danske og tyske myndighe-
der med henblik på en vurdering af, om der ville være tale om ændringer, der kræver ind-
hentelse af en supplerende myndighedsgodkendelse. Særligt for den tyske projektgodken-
delse vil et krav herom indebære en risiko for projektets overordnede tidsplan, da en sådan
ændring af projektgodkendelsen forventeligt vil have en varighed på 1-2 år.
De store anlægskontrakter for Femern Bælt-tunnelen er iværksat og to yderligere kontrakter
for hhv. elektriske og mekaniske installationer inde i tunnelen og ny transformerstation øst
for Rødbyhavn er pt. under udbud med en design-parameter på max. 200 km/t for passager-
tog og 140 km/t for godstog. Entreprenørerne er således i gang med at detailprojektere tun-
nelelementerne og portalbygningerne baseret på denne designforudsætning.
Såfremt der er behov for en tilpasning af design og udførelse af tunnelelementerne og por-
talbygværkerne, som følge af en ændret designparameter, vil omkostningerne hertil og kon-
sekvenserne for anlægstidsplanen bero på resultatet af forhandlinger med entreprenørkon-
sortierne.
I forhold til mulighederne for at få dækket meromkostningerne via øget EU-støtte, vil det som
en del af den nye CEF forordning, som dækker perioden frem til 2028, være muligt at søge
om yderligere støtte til projektet. EU har tilkendegivet, at Femern Bælt-projektet er en stærk
kandidat til at modtage yderligere støtte. De maksimale støtteprocentsatser forventes dog
som udgangspunkt ikke knyttet sammen med spørgsmålet om, hvorvidt der søges om støtte
til en højhastighedsbane eller ej.
Femern A/S
Ref.
Dok.