Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2467606_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
27. oktober 2021
2021-1178
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 2. juni 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 571:
Vil ministeren i forlængelse af svaret på SUU alm. del - spørgsmål
nr. 1271 redegøre for, om der er tale om en ordning, der ikke kan
fraviges, eller om der er eksempler på, at personer med diabetes får
lov til at beholde deres kørekort til bus og lastbil? Og vil ministeren
herunder redegøre for, hvordan vurderingen i forbindelsen med
inddragelsen foregår, og hvad der lægges vægt på i vurderingen af
dokumentationen?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Sundhedsministeriet, som foretager
den sundhedsfaglige vurdering i forbindelse med helbredsoplysnin-
ger på kørekortområdet.
Sundhedsministeriet har bedt Styrelsen for Patientsikkerhed om at
besvare spørgsmålet. Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst føl-
gende:
”I forbindelse med en ansøgning om erhvervelse eller fornyelse
af kørekort kan Færdselsstyrelsen anmode Styrelsen for Patient-
sikkerhed om en sundhedsfaglig vurdering af sagen. I den forbin-
delse vil styrelsen vurdere, om helbredskravene til kørekort er
opfyldt. Helbredskravene følger af bilag 2 i Transportministeriets
bekendtgørelse nr. 1843 af 22. september 2021 om kørekort, som
implementerer 3. kørekortsdirektiv, og Styrelsen for Patientsik-
kerheds vejledning nr. 9693 af 31. juni 2017 om helbredskrav til
kørekort, som styrelsen har udarbejdet i samarbejde med Færd-
selsstyrelsen. Styrelsens vejledning er under revision og blev
sendt i høring den 12. marts 2021.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 571: MFU spm. om der er tale om en ordning, der ikke kan fraviges, eller om der er eksempler på, at personer med diabetes får lov til at beholde deres kørekort til bus og lastbil, til transportministeren
2467606_0002.png
Side 2/3
Når styrelsen har vurderet sagen, sender styrelsen sin sundheds-
faglige anbefaling til Færdselsstyrelsen, som træffer endelig af-
gørelse om udstedelse eller fornyelse af kørekort. Styrelsen træf-
fer således ikke afgørelse om udstedelse eller fornyelse af køre-
kort, men yder udelukkende sundhedsfaglig rådgivning til Færd-
selsstyrelsen.
Det fremgår blandt andet af styrelsens vejledning om helbreds-
krav til kørekort punkt 6, at der ikke kan anbefales kørekort til
Erhverv D1 eller D (lille eller stor bus til erhvervsmæssig person-
befordring), herunder til personer, som fører udrykningskøretø-
jer, hvis ansøgeren har type 1-diabetes på grund af de særlige ri-
sici, der er ved denne type diabetes og de særlige risici, der er ved
at føre sådanne køretøjer.
Styrelsen kan generelt oplyse, at kravene til førere af motorkøre-
tøjer i gruppe 2 er væsentligt større end til gruppe 1. Førere med
kørekort til store køretøjer bruger ofte køretøjet erhvervsmæssigt
og tilbringer derfor længere tid bag rattet, hvilket i sig selv øger
risikoen for blandt andet hypoglykæmi. Risikoen for hypoglyk-
æmi kan også øges på grund af potentiel uregelmæssig livsførelse
og madindtag. Konsekvenserne af ulykker med store køretøjer
kan også være mere alvorlige sammenlignet med ulykker med
små køretøjer.
Derfor anbefaler styrelsen som udgangspunkt ikke, at der udste-
des eller fornys kørekort til gruppe 2, erhverv D1 eller D (er-
hvervsmæssig personbefordring), hvis patienten lider af type 1-
diabetes. Styrelsen foretager dog en konkret vurdering i hver en-
kelt sag på baggrund af de oplysninger, som Færdselsstyrelsen
sender til styrelsen. Styrelsen kan eksempelvis efter en konkret
vurdering undtagelsesvist anbefale Færdselsstyrelsen at forny
kørekort til gruppe 2, erhverv D1 og D, til en borger med type 1-
diabetes med en nærmere bestemt tidsbegrænsning.”
Færdselsstyrelsen har den 1. oktober 2021 overtaget administratio-
nen af kørekortområdet fra politiet, og hermed også behandling af
kørekortsager i første instans.
Som tidligere oplyst, vil jeg se nærmere på området og har i den for-
bindelse også afholdt et møde med Diabetesforeningen. Det er i den
forbindelse fortsat en prioritet, at færdselssikkerheden er i fokus.
Herudover henviser jeg til min besvarelse til udvalgets spørgsmål
570.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 571: MFU spm. om der er tale om en ordning, der ikke kan fraviges, eller om der er eksempler på, at personer med diabetes får lov til at beholde deres kørekort til bus og lastbil, til transportministeren
2467606_0003.png
Side 3/3
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht