Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2424414_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
30. juni 2021
2021-3967
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 2. juni 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Spørgsmål nr. 567:
Det fremgår af Færdselsstyrelsens redegørelse for Varebilsordnin-
gen, TRU Alm. del - Bilag 247, at Færdselsstyrelsen fra den 1. januar
2019 til den 31. december 2020 har oprettet 1.300 såkaldte spørgs-
målssager til varebilstilladelser og i samme periode registreret ca.
300 henvendelser vedrørende fællesskabstilladelser til godskørsel i
lastbiler. Vil ministeren relativere de to tal til antallet af indregistre-
rede varebiler og lastbiler, samt redegøre for, om det herefter er pro-
portionelt
også henset til at der er tale om ny lovgivning
at bruge
dette argument som udtryk for at 11 kg-reglen er et problem?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, der oplyser føl-
gende, som jeg kan henholde mig til:
”Antallet
af spørgsmål til henholdsvis 11 kg-reglen og godkørsel tje-
ner ikke andet formål i varebilsredegørelsen end at eksemplificere,
at der har været en del usikkerhed i vejtransportbranchen om for-
ståelsen af 11 kg-reglen. At det kan tolkes som et argument for at
afskaffe reglen, har på intet tidspunkt været intentionen i redegørel-
sen. Færdselsstyrelsen medgiver, at formuleringerne kan læses og
fortolkes, som spørgeren gør, men det har ikke været hensigten med
opgørelserne.
Det er Færdselsstyrelsens vurdering,
at 11 kg-reglen kan afskaffes af
hensyn til en mere effektiv håndhævelse og dermed bedre efterle-
velse af reglerne - blandt andet ud fra politiets erfaringer med an-
vendelsen af reglen i praksis, herunder omgåelsessituationer.
Begrundelsen for at afskaffe 11 kg-reglen er således ikke baseret på
antallet af spørgsmål og henvendelser om reglen. Antallet af spørgs-
mål og henvendelser er alene et udtryk for, at der har været forvir-
ring om 11 kg-reglen, og at det har været vanskelig for branchen og
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 567: Spm. om ministeren vil relativere de to tal til antallet af indregistrerede varebiler og lastbiler, samt redegøre for, om det herefter er proportionelt – også henset til at der er tale om ny lovgivning – at bruge dette argument som udtryk for at 11 kg-reglen er et problem, til transportministeren
2424414_0002.png
Side 2/2
kontrolmyndighederne at forstå baggrunden for reglen samt ud-
møntningen i praksis.”
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht