Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
8. september 2021
2021-3897
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 28. maj 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget
(MFU) Peter Skaarup (DF).
Spørgsmål nr. 558:
I forlængelse af TRU alm. del - svar på spørgsmål 493 af 27. maj
2021, hvor ministeren udtaler "Samtidig vil et sådant tiltag kunne
have en social slagside, idet manglende betaling af en idømt bøde
kan skyldes, at vedkommende ikke er økonomisk i stand til at be-
tale.” vil ministeren da redegøre for, hvordan man kan have råd til
kørekort og bil, hvis man ikke har råd til at betale bøder til politiet?
Vil ministeren endvidere redegøre for, hvorvidt man kan indgå af-
tale om afdragsordning, hvis man ikke kan betale? Og vil ministe-
ren endelig oplyse, hvor mange der aktuelt har forfalden gæld til
bøder udstedt af politiet for trafikforseelser, og hvad dette beløb
samlet svarer til?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag
fra justitsministeren. Justitsministeren har oplyst følgende:
”Justitsministeriet
har til brug for besvarelsen indhentet en udta-
lelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at alle skyldnere har mulighed for at indgå
en aftale med politiet om en afdragsordning eller henstand. I hen-
hold til § 4 i bekendtgørelse nr. 1250 af 19. november 2019 (Bøde-
bekendtgørelsen), kan politiet på skyldners opfordring give tilla-
delse til en kortvarig henstand eller tillade at beløbet betales i af-
drag ved en korterevarende afdragsordning. Der kan dog højst gi-
ves tilladelse til henstand eller afdragsvis betaling i en periode på
op til 6 måneder efter udløb af den almindelige betalingsfrist.
Når politiet udsteder en bøde, udsendes indledningsvist et bødefo-
relæg, som kan blive endeligt afgjort ved skyldners vedtagelse eller