Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2413075_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
10. juni 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 27. maj 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål nr. 555:
Anerkender ministeren, at tilstedeværelsen af en fysisk brovagt på
Vilsundbroen har store fordele i forhold til at sikre en gnidningsfri
gennemkørsel for redningskøretøjer til og fra Mors ved hurtigt at
kunne afhjælpe trafikale problemer og ved at kunne udføre manuel
håndtering af broklappen, såfremt det automatiske system fejler?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som har svaret
følgende:
”Vejdirektoratets
erfaringer med fjernbetjening af Kronprins Fre-
deriks bro er, at systemet er meget sikkert.
Hvis den kommende fjernbetjening på Vilsundbroen mod forvent-
ning fejler, og fejlen har en karakter, så denne hurtigt kan rettes af
en fysisk brovagt på broen, er det korrekt, at en gennemkørsel for-
mentlig i få situationer vil kunne etableres hurtigere for rednings-
køretøjer, end hvis assistance skal køre til broen. Vejdirektoratet
vurderer dog, at sådanne situationer vil være meget sjældne, da si-
tuationen kræver et sammenfald af mange uheldige faktorer
her-
under at situationen netop skal opstå, som et redningskøretøj har
brug for hurtig passage.”
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht