Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
10. juni 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 27. maj 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål nr. 553:
Medgiver ministeren, at en fjernbetjening af Vildsundbroen vil
medføre, at der ikke vil være en fysisk brovagt på broen, og at dette
vil kunne medføre kraftigere forsinkelser, hvis et servicehold med
base i eksempelvis Aalborg eller Aggersund skal frem til Vildsund-
broen for at rydde op efter farlige situationer på vejen, eller for ma-
nuelt at betjene broklappen når der opstår tekniske fejl på denne?
Svar:
Indledningsvis vil jeg henvise til en pressemeddelelse fra 2016,
hvor den tidligere transport- og bygningsminister Hans Chr.
Schmidt har udtalt: ”Frem for fra start at beslutte, at man gør det
(fjernstyringen) på alle fire broer, synes jeg det er bedst, at vi star-
ter med en forsøgsordning på én bro. Hvis det så går godt, går vi vi-
dere med de øvrige broer”.
På baggrund af, at en evaluering har vist, at forsøgsordningen har
fungeret tilfredsstillende, og at fjernstyring har været sikkerheds-
mæssigt og teknisk forsvarligt, er det blevet besluttet at gå videre
med den beslutning, der blev truffet af den tidligere regering i
2016.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som har svaret
følgende:
”Når Vilsundbroen overgår til fjernstyring vil der ikke være en fy-
sisk brovagt på broen, og broen vil i stedet blive fjernbetjent fra
Aalborg. Der vil blive etableret et servicehold, hvis primære opga-
ver vil være at varetage viceværtopgaver på broen inkl. planlagt for-
byggende eftersyn og vedligeholdelse, således at der ikke opstår
tekniske fejl.