Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2425789_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
2. juli 2021
2021-3827
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 25. maj 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 542:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 24/5-21 fra Lars
Lund, Mårslet vedrørende udbygningen af rute 40 Aalbæk-Skagen,
jf. TRU alm. del - bilag 366?
Svar:
I
Aftale om Infrastrukturplan 2035,
som regeringen netop har
indgået med alle Folketingets partier, er der prioriteret 221 mio. kr.
til opgradering til 2+1 vej på Rute 40 mellem Ålbæk og Skagen.
Opgraderingen af strækningen vil skabe bedre fremkommelighed,
højne trafiksikkerheden og forbedre forholdene for trafik fra side-
vejene. Da Rute 40 er den eneste vej til og fra Skagen, vil den bre-
dere vejprofil desuden give en mere robust trafikafvikling ved ud-
rykningskørsel. Med projektet ændres den tilladte hastighed fra 80
til 90 km/t, da udformningen af vejen vil gøre dette trafiksikker-
hedsmæssigt forsvarligt. Derudover forlænges den eksisterende
dobbeltrettede cykelsti på strækningen.
Som et led i projektet anlægges bl.a. erstatningsnatur, og der tages
hensyn til Natura2000-områderne ved Råbjerg Mile og Hulsig
Hede.
Projektet omfatter også opsætning af ca. 1,4 km støjafskærmning
ved sommerhusområdet umiddelbart nord for rundkørslen ved
Hirtshalsvej. Støjskærmen vil føre til en væsentlig reduktion i støj-
belastningen af sommerhusene i de første rækker mod vejen.
Med hensyn til forslaget om et nedsætte hastigheden til 60 km/t
fra Ålbæk til Råbjergvej kan jeg oplyse, at dette vil øge rejsetiden og
derved føre til, at den samlede tidsmæssige gevinst ved udbyg-
ningsprojektet reduceres væsentligt. På den baggrund indgår der
ikke en hastighedsnedsættelse i projektet.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 542: Spm. om kommentar til henvendelse af 24/5-21 fra Lars Lund, Mårslet vedrørende udbygningen af rute 40 Aalbæk-Skagen, til transportministeren
2425789_0002.png
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht