Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2412344_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
9. juni 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 19. maj 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet på udvalgets vegne.
Spørgsmål nr. 534:
Vil ministeren kommentere præsentationen fra Arbejdsgruppen
mod motorvejs støj ved Randers syd anvendt ved foretræde 18/5-
21, jf. TRU alm. del
354, herunder give en status på det omtalte
dækstøjsprojekt med frist i 2021?
Svar:
Jeg skal henvise til mit svar på spørgsmål 474 (TRU alm. del) for så
vidt angår kommentering af henvendelsen fra Arbejdsgruppen
mod motorvejsstøj ved Randers Syd.
Ved Transportudvalgets høring om vejstøj den 29. januar 2020
blev det bl.a. fremført, at et fælles nordisk forskningsprojekt har
vist, at EU-støjmærkningen af bildæk ikke stemmer overens med
den faktisk målte støj på typiske nordiske veje. Jeg skal henvise til
følgende udtalelse fra Vejdirektoratet:
”Dækstøjen
udgør den største del af støjudsendelsen fra et køretøj,
når køretøjet er oppe i fart. EU-reguleringen stiller både krav til
støjemission fra komplette køretøjer og til støjemissionen fra kø-
retøjernes dæk alene. Herudover er det vedtaget i EU, at dæk i
forbindelse med salg skal have en mærkning med bl.a. deres støj-
niveau. Dækmærket gør det lettere for forbrugerne at sammen-
ligne forskellige dæk. Mærkningen er fælles for alle EU-lande, og
den består af symboler, og derved kan det samme mærke bruges i
alle lande.
De tekniske krav til køretøjer, herunder krav vedrørende dækstøj,
reguleres altså i EU-regi, og EU-reguleringen vedrørende måle-
metoder for dækstøj refererer til testprocedurer, som fastlægges i
FN-regi i form af FN-regulativer. Færdselsstyrelsen holder sig in-
formeret om arbejdet, der foregår i FN-arbejdsgrupper.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 534: Spm. om ministeren vil kommentere præsentationen fra Arbejdsgruppen mod motorvejs støj ved Randers syd anvendt ved foretræde 18/5-21, til transportministeren
2412344_0002.png
Side 2/2
Det omtalte dækstøjsprojekt referer til en undersøgelse fra 2018
udført af de nordiske Vejdirektorater (NordTyre), som dog peger
på, at der ikke er overensstemmelse med støjmærkningen af dæk
og den faktiske støj, som dækket udsender, bl.a. på grund af meto-
den, som dækkene testes med.
Vejdirektoratet deltager i et projekt under CEDR (Conference of
European Directors of Roads), der bl.a. på baggrund af Nord-
Tyre-projektets resultater har til formål at undersøge muligheder
for forbedring af testmetoden for dækstøj. Projektet benævnt
”STEER” (Strengthening the Effect of quiter tyres on European
Roads) gennemføres i perioden 2019-2021. Projektet er finansie-
ret af en række statslige vejadministrationer i Europa. Hovedfor-
målet med projektet er at styrke grundlaget for udvikling af ret-
ningslinjer og politikker med henblik på at øge virkningen af min-
dre støjende dæk på de europæiske veje.
I uge 23 2021 afholdes møde, hvor en række tekniske delrapporter
fremlægges og diskuteres, og som vil danne baggrund for projek-
tets endelige rapport med bl.a. anbefalinger til forbedringer af
dækmærkningssystem og tilhørende testmetoder m.m. Den ende-
lige rapport skal efter tidsplanen foreligge i november 2021. Her-
efter skal det diskuteres, hvordan resultaterne fra projektet kan
kommunikeres til forskellige interessenter, herunder til EU- og
FN-system.
Når afrapporteringen fra STEER-projektet foreligger, vil det
være relevant at overveje hvorvidt og i givet fald hvordan, at re-
sultaterne af projektet skal anvendes fremadrettet.”
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht