Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
3. juni 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 12. maj 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rasmus Vestergaard Madsen (EL).
Spørgsmål nr. 518:
Vil ministeren redegøre for, hvor lang ventetid på lynopladning af
elbiler der må forventes i den travleste time og i den 100. travleste
time, hvis servicemålet sættes til maksimalt 10 minutters ventetid
på den 100. travleste time ved 1 million elbiler i 2030, og såfremt
der er henholdsvis 1,1 million elbiler, 1,3 million elbiler og 1,5 milli-
oner elbiler i 2030?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der har svaret føl-
gende:
”Det
er med den nuværende beregningsmodel ikke umiddelbart
muligt at beregne ventetiden i den travleste eller den 100. travleste
time ved en antagelse om etablering af 630 ladepladser og et antal
elbiler, der ligger ude over en 1 mio. Den maksimale ventetid vil
dog overstige 10 minutter. Det vil kræve en nærmere analyse at op-
gøre den konkrete ventetid.
I skemaet herunder vises, hvor mange ladepladser der vil være be-
hov for, hvis servicemålet sættes til henholdsvis 10 minutter i den
travleste time og 10 minutter i den 100. travleste time med variati-
oner i antallet af elbiler.